Ring mig op!
[]
1 Step 1
Jeg vil gerne ringes op!
Navnyour full name
Telefonyour full name
phone
Tilføj evt. en kort beskrivelse af dine gener
0 / 500
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right
skip to Main Content
+45 42 90 18 81 info@move2peak.dk
I 2010 Skete Det, Som Ikke Måtte Ske…

I 2010 skete det, som ikke måtte ske…

Jeg svingede en 20 kg tung kettlebell, og jeg fik en alvorlig diskusprolaps i nederste del af min lænd.

I to måneder gik jeg med mine blot 24 somre som en 86-årig med efterladenskaber i bukserne. Jeg havde ondt og jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op, men jeg stoppede aldrig med at bevæge mig. Jeg tænkte heller aldrig katastrofetanker. Ja, det var noget møg. Ja, jeg havde ondt, og ja, jeg kunne ikke længere de ting, som jeg kunne tidligere. At sidde ned gjorde ondt, så jeg måtte stå bagerst i undervisningslokalerne for at aflaste og bevæge ryggen under min studietid, men heller ikke her tænkte jeg det værste. Jeg fortsatte med at bevæge mig i det tempo, og på det niveau jeg kunne.

Jeg accepterede min situation uden modstand, noget som jeg senere fandt ud af, er en af de bedste strategier, når det handler om at komme sig og rehabilitere skader. Med mit høje aktivitetsniveau og fysiske interesser, er det næsten uundgåeligt ikke at blive skadet på et eller andet tidspunkt, og skader har jeg haft mange af, men for hver skade jeg har haft, følger også en vigtig læring, som jeg i dag deler med mine klienter. Den læring jeg har fundet mest effektiv, men også sværest, er accept af situationen og fraværet af kontrol.

Når vi bevidst stopper med at ville af med smerterne, når vi i stedet vælger at lytte og prøver at forstå smerterne, og sidenhen accepterer dem som det de er, så har vi ikke længere en modstand på dem. Det er naturligt for mennesker, som pludselig er i smerte, og som ikke at forstår kroppens mekanismer at gøre modstand. Der opstår pludselig en smerte, som er ubehagelig, så det første instinkt er at ville af med den hurtigst muligt. ”Jeg har ondt! Jeg er i smerte! Det hører ikke til i min krop! Det skal væk! – og helst i går!!” – men med modstand og mangel på accept af situationen, vil smerterne ofte aldrig helt forsvinde, og jo mere modstand du gør, jo værre og mere vedholdende bliver smerterne. Jo mere du vil have dem til at forsvinde jo mere intensive bliver de.

Det er derfor, at jeg ikke er tilhænger af quick-fix løsninger. Løsningerne kommer indefra, ikke udefra.

Rygcenter og træning hjalp ikke!

Jeg kom på rygcenter og trænede et par gange i svømmehal. Tog til fysioterapeut (dette var før min egen tid som behandler) og fik øvelser, som jeg aldrig fik lavet. Motivationen var der simpelthen ikke. Jeg har selv været der, og jeg forstår mennesker i smerte. Det er svært at komme i gang med øvelser og træning, specielt hvis man har ondt. Man skal også pludselig finde tiden, overskuddet og lysten. Noget som kan være svært efter en 8 timers lang arbejdsdag, børn som skal hentes, indkøb som skal overstås, mad som skal laves og børn som skal puttes. Jeg fik aldrig lavet mine øvelser, fordi jeg ikke kunne tage mig sammen. Det var kedeligt, og jeg følte det som en uendelig proces, hvor jeg ikke var blevet taget ordentligt i hånden.

I dag kan jeg til tider få en ambivalent følelse, når jeg giver mine klienter specifikke øvelser. Ikke fordi øvelserne ikke er effektive, men hvis man har rygsmerter og får øvelser specielt til rygsmerter, så laver man øvelserne for at slippe af med smerterne, hvilket i mine øjne godt kan give bagslag, da det fastholder et fokus på smerterne i bevidstheden. Det bedste er faktisk at bevæge sig, holde sig aktiv og acceptere situationen uden frygt. Med det rette mindset vil smerterne langsomt aftage, men hvis man træner uden at acceptere situationen og for kun at slippe af med smerterne, så kan de til tider blive hængende. Hvis jeg beder en klient om at lave rygøvelser for at minimere sine smerter, hvad tænker vedkommende så på? Øvelser som skal reducerer smerter. Derved bliver smerterne hængende i bevidstheden. Jeg ved det lyder lidt komplekst, men den bedste løsning er ikke altid en intervention med masser af øvelser og træningsprogrammer med det ene formål at reducere smerter, men i stedet et aktivt liv med masser af sund bevægelse. Hellere en dag fyldt med bevægelse end en dag med 1 times øvelser. Derfor fortsatte jeg med at bevæge mig. Jeg var aktiv og i konstant bevægelse (mest af alt fordi det gjorde ondt at sidde ned eller stå for længe ad gangen). Jeg forbandt aldrig min situation med frygt eller bekymring, men snarere påpasselighed. Jeg vidste godt, at jeg ikke skulle løfte noget tungt eller lave hurtige ukontrollerede bevægelser, men jeg holdt mig i gang.

Der gik lang tid, 6 måneder, 1 år, 2 år… Langsomt, men sikkert blev det bedre og bedre. Jeg lærte at lytte til min krop, stole på min krop, sætte og forstå grænser. Jeg undgik bekymring og frygt, men begyndte at bevæge mig mere og mere udfordrende. Bakkede ud når det gjorde ondt, fortsatte når det gik godt.
Det var en prøvelse, hvor min tålmodighed blev udfordret, men jeg lærte at leve med smerten, som af og til kom og gik. Jeg forcerede ikke tingene, men accepterede mit fysiske niveau og smerterne som de var.

Et held i uheld

I dag, 7 år senere er min ryg, bedre og stærkere end nogensinde før, og det har den været de sidste 5 år. Jeg frygter ikke bevægelse, tværtimod. Det eneste jeg frygter er IKKE at bruge min ryg til udfordrende og komplekse ting. Vrid, løft og kompleksitet er hvad der holder rygsøjlen sund, hvis det gøres fornuftigt, gradvist og i det rette tempo med de rette forudsætninger. Har jeg siddet for meget, mærker jeg hurtigt, hvornår jeg har brug for at bevæge mig. Min situation har gjort mig mester i at lytte til og forstå min egen krop. Jeg ved, hvornår der skal handles, og hvornår der skal ro på.
Det er aldrig helt lige til med rygproblemer, men jeg har været der, jeg forstår folk og jeg forstår bekymringerne, smerterne og frygten, men jeg forstår også at med accept, forståelse og fraværet af modstand kan man komme langt.

En skade er en mulighed for at lære sig selv bedre at kende. Rehabilitering og genoptræning efter skader og rygproblemer handler ikke udelukkende om træning og aktivitet som mange klienter og fysioterapeuter tror, men om mindset, energi, tanker og følelser, og alt hvad der forbindes med dine smerter. Når der tages hånd om disse ting i et holistisk perspektiv, aftager smerten gradvist. Man er selv den eneste som holder fast i smerterne. Tro mig, jeg kender det. Jeg har hjulpet mig selv ved at give slip på kontrol og modstand, og jeg har hjulpet mange med lignende rygproblemer.

Mange som desværre har brugt alt for lang tid på at hoppe fra den ene fysioterapeut til den anden, fra læge til læge, fra skanning til skanning og fra massør til massør uden bedring, ender hos mig. Det hører efterhånden mere til reglen end undtagelsen, at mine klienter i dag typisk er i bedring allerede efter 2-3. konsultation, hvis de selv er villige til at give slip på modstanden og kontrollen og inkorporer mere bevægelse i sit liv. For nogle er det en længere proces at forstå, for andre er det simpelt, men under alle omstændigheder er det er en givende vej, som hjælper én med at forstå sig selv bedre på den lange bane.

I dag anvender jeg en kombination af bevidst åndedræt og bevægelse, som dæmper og beroliger nervesystemet, så smerterne reduceres. Ved at skabe trygge rammer, hvor det føles ok, sikkert og trygt at bevæge sig og give slip, kan man opleve at smerterne ikke altid er så vedholdende, som vi går og tror, og at det er os selv som typisk holder fast i smerterne. Når jeg sammen med mine klienter får beroliget den ubevidste forsvarsmekanisme, som ligger til grund for smerterne, giver de automatisk slip på smerterne. I praksis handler det ikke om at prøve at ændre vindens retning med modstand – over for vinden har vi ingen magt. Vi kan i stedet give slip, og lade vinden tage os med på en rejse, hvor end den mener vi har brug for at ende.

Har du også prøvet alt?

Har du rygproblemer, og har du haft dem længe? Har du prøvet alt fra massører, træning, smertestillende til reumatologer og speciallæger uden bedring, så vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med nogle alternative og effektive metoder.

Fang mig på klinikken. Vi er der for at hjælpe dig med at opnå mere energi og frihed til bevægelse.

I starten af 2017 afholder vi både workshops og forløb i åndedræt og bevægelse!

  • “Træk vejret – og lær at slippe af med dine rygsmerter” Onsdag d. 8. februar
  • “RO på! – 8 ugers vejrtrækningsforløb” Opstart 1. marts 2017

De stærkeste hilsner,
Brian Westfall, specialiseret behandler & fysioterapeut.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Move2Peak Nyhedsbrev

Få spændende viden og simple redskaber til at øge din sundhed, få mere energi og frihed til bevægelse!

TILMELD
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.
close-link
Back To Top