Ring mig op!
[]
1 Step 1
Jeg vil gerne ringes op!
Navnyour full name
Telefonyour full name
phone
Tilføj evt. en kort beskrivelse af dine gener
0 / 500
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right
skip to Main Content
+45 42 90 18 81 info@move2peak.dk
Flere Mdr. Med Knæsmerter Holdt Nethe Fra Løb – Tilbage Til Løb Efter 1. Behandling

Flere mdr. med knæsmerter holdt Nethe fra løb – Tilbage til løb efter 1. behandling

Nethe kom til Emil d. 10. Oktober, ca. to en halv måned efter hun havde forsøgt sig med sit første Ultraløb på 60 km. 12 km før mål var hendes højre knæ begyndt at drille så meget, at hun måtte humpe i mål og generne havde været der stort set siden.

Her er Nethes historie!

”I forbindelse med et ultraløb låste mit højre knæ sig med en følelse af knogler, der skurrede mod hinanden og tilhørende smertefulde jag, for hver bøjning af knæet. 

Efter to måneders hvileperiode og flere besøg hos anden fysioterapi, blev mit knæ ved med at låse. Der var ingen smerter ved gang eller ved start af løbet, men der skete det samme hver eneste gang: Efter omkring 2 km løb måtte jeg stoppe pga. smerter i knæet. 

Jeg læste om Move2Peak på nettet, og fik her indtrykket af, at de ikke var “gammel-skole- fysioterapeuter”, der blot benyttede sig af massage og udstrækningsøvelser, men derimod havde en holistisk tilgang til kroppen, skader og behandlingen af disse.

Jeg fik en tid hos Emil, som brugte 90 min. på at måle og gennemgå hver enkelt lille muskelfunktion i min krop og samspillet mellem disse, efterfulgt af en introduktion til hjemmeøvelser, der skulle re-aktivere de muskelgrupper, der ikke fungerede optimalt. Under hele forløbet følte jeg mig meget tryg, med tillid til hans kompetencer og jeg gik all-in på det hjemmetrænings-regime han havde ordineret.

Ugen efter 1. konsultation løb jeg en tur på 5 km uden smerter! Nu, efter 2 behandlinger hos Emil, løber jeg igen 4 gange om ugen og har allerede tilmeldt mig næste ultraløb.

Det er ganske forfærdeligt være afskåret fra sin træning og jeg vil klart anbefale Move2Peak og Emil hvis skaden skulle ske!”

Nethe

Nethes gener set fra Emils (Move2Peak) side!

Undersøgelsen af Nethe gik fra knæ til bækken og sluttede omkring foden. Der var nogle ændrede mekaniske elementer omkring underbenet som viste sig at være udløst fra en ubalance omkring det ene bækkenled og nedsat bevægelighed omkring den ene mellemfod.

I takt med at bevægeligheden i leddene “normaliserede” sig (sammenlignet med modsatte side), begyndte Nethe, bedre at kunne aktivere musklerne omkring bækkenet. efter 1. konsultation, blev Nethe sendt hjem med øvelser til at bygge noget koordinering og styrke ind omkring foden samt en mobilisering til hendes venstre bækkenled.

Jeg så Nethe to gange på fire dage da hun skulle holde efterårsferie den efterfølgende uge. Jeg satte hende til at løbe en tur efter første behandling for at se hvordan kroppen reagerede på øvelserne. Nethe var selv meget overrasket over, at have nået de fem kilometer uden nogen form for smerteprovokation. Vi byggede videre på behandlingen udfra samme undersøgelse og fund for det muskulære sammenspil fra foden over bækkenet.

Da Nethe vendte hjem fra ferie var hun godt tilfreds da hun nu allerede igen kunne løbe 4 x 5km om ugen som hun plejede inden hun gik i gang med den målrettede optræning mod hendes ultraløb. 

Efter en grundig indledende undersøgelse, som ikke kun omhandlede den kropslige del, men også spørgsmål angående kostvaner, søvn og kritiske livsbegivenheder, fik jeg mere forståelse for kroppens helhed, hvilket jeg synes er progressivt.

Der blev givet gode og relevante øvelser i tilpas mængde, som kunne laves hjemme, og jeg er nu fri for smerten, jeg havde I knæet.

Suzanne

Brian hos Move2Peak har været til uvurderlig hjælp med genoptræning efter min knæskade. Hans dybe professionelle kendskab til menneskets anatomi koblet med en uudtømmelig fantasi når det gælder at finde på øvelser, har gjort træningen til en kæmpe successoplevelse.

Det har været super behageligt, selv om det til tider var hårdt, men processen har givet resultater. Brian er fantastisk til at "skubbe" til en på en blid, men effektiv måde, så man tør lidt mere hver gang, og han er der altid
til at støtte både fysisk og mentalt. Jeg vil helhjertet anbefale Move2Peak til enhver som har brug for en god fysioterapeut.

Liliana Yanovska

Som fartholder på et af løbeklubben Spartas marathontræningshold oplever jeg tit, at løbere spørger mig om, hvad de skal gøre når de begynder at få ondt i ben og knæ. Jeg anbefaler dem altid at tage kontakt til Michael hos Move2Peak.

Hos lægen får man desværre oftest ikke et råd om, hvad man kan gøre for at komme skaden til livs, eller bud på hvad der præcist er galt. Det gør man hos Move2Peak.

Michael er den type af behandler, som tager sig tid til at spørge ind til hvad der er galt, hvordan og hvor tit man træner og en hel del andre spørgsmål. Når problemet er fundet, giver Michael gode og kompetente løsninger og viser en vej fremad, så man kommer hurtigere ud af sin skadesperiode.

Michaels holistiske holdning til behandling og skader giver resultater og er med til, at man tager ansvar for sin egen krop.

Hvis du som løber oplever problemer eller har ondt, kan jeg på det varmeste anbefale, at du kontakter Move2Peak og starter et behandlingsforløb.

Preben T. A. Arentoft

Efter et par år med løb og småskader som kom og gik, fik jeg i år så mange smerter i knæet, at jeg overvejede at stoppe. Løb er blevet en stor del af mit liv, så det var med tungt hjerte.

Ved et tilfælde fandt jeg Move2Peak på nettet. Efter få behandlinger var jeg igang igen. Udover behandlinger er jeg nu også udstyret med øvelser jeg kan lave derhjemme, som kan forbygge skader fremover. Med hjælp fra Casper, løb jeg lige over broen i fantomtid i lørdags.

Tak for hjælpen!

Pia Beck

Inden jeg startede et genoptræningsforløb hos Move2Peak, var status: En korsbåndsoperation 5 år tidligere efter håndboldskade – som udgangspunkt vellykket, idet stabiliteten var god.

Men efter det første års genoptræningsforløb stod jeg tilbage med mange gener fra knæet: Smerter, hævelse, styringsbesvær og en næsten konstant træthedsfornemmelse i knæet samt lænde- og rygsmerter. Mit ben manglede mange grader i at kunne bøje helt og alt jeg foretog mig var begrænset af knæet – ligesom det raske knæ ofte var overbelastet.

Jeg overvejede, om det var muligt at fortsætte mit job som sygeplejerske. Håndboldsspillet var det slut med, og min anden store interesse – skiløb – begrænset til et minimum, og jeg opgav at fortsætte min skiinstruktøruddannelse. Jeg fik fra flere steder at vide, at det var konsekvenserne af operationen. Eneste mulighed var selv at træne de kendte øvelser fra det første års obligatoriske genoptræningsforløb. Derfor oplevede jeg at være lidt ”tabt” i behandlersystemet og følte, jeg havde ”mislykket” min genoptræning. Det betød i perioder fuldstændig mistet motivation. Det var en ond cirkel, som jeg ikke havde redskaber til at bryde selv.

Det var derfor et sidste forsøg på at få hjælp, at jeg opsøgte Michael, og det har givet et resultat, som jeg ikke havde drømt om var muligt. I vinters arbejdede jeg som skiinstruktør i 4 måneder, underviste og løb på ski hver eneste dag, sprængte grænser fysiske såvel som psykiske og forbedrede mit eget skiløb meget. Og det efter kun 6 måneders forløb hos Michael. Jeg fortsætter træningen nu og mærker fortsat fremgang. Bare det at løbe en tur er en stor befrielse. Jeg kan arbejde uden at gå hjem og lægge benet op med is på. Min angst for et nyt knæsvigt og smerter er blevet betydelig mindre. Og frem for alt føler jeg en kontakt med min krop og knæ igen, som var fuldstændig væk, da jeg gik rundt og følte mig halvskadet.

Hvad gjorde forskellen?

Først og fremmest betød det meget, at der var god tid til at tale mit forløb igennem ved den første konsultation, at Michael lyttede til mig og ud fra det dannede et helhedsindtryk af hvem jeg var, hvordan mit knæ fungerede, og hvilke mål jeg havde. Det var en enorm lettelse, at Michael var overbevist om, at jeg kunne få et knæ og krop, der fungerede langt bedre. Og troede også på at mit bøj kunne blive bedre, noget jeg selv havde opgivet alt håb om! Det vækkede min – ellers tabte – motivation. Da Michael lagde et træningsprogram med nogle kendte øvelser, men også mange helt nye øvelser og med fokus på ikke blot at træne knæene alene, men også ryg og lænd, viste resultaterne sig hurtigt. Smerter og gener blev færre, styringen bedre og min motivation steg for hver fremgang. Og mit bøj blev bedre og bedre, hvilket var en helt fantastisk fornemmelse! Det hjalp meget, at jeg med 4-6 ugers mellemrum kom og fik justeret programmet, fik faglige forklaringer på, hvad der skete med knæ og krop og blev rettet i de forskellige øvelser. Men måske allervigtigst var den dialog, vi hele tiden havde om genoptræningen. Michael lyttede til mine oplevelser og reaktioner og brugte også dem til at justere programmet med, ligesom jeg blev opmuntret, holdt tilbage eller presset lidt yderligere, alt efter hvad behovet var. Jeg tror det gjorde, at jeg følte mig delagtiggjort på en ny måde, og oplevede derigennem at blive bedre til at fokusere i min træning, hvilket igen styrkede motivationen. Med den coaching jeg fik hos Michael, brød jeg ”min onde cirkel” og det har alt i alt betydet, at jeg har fået en af de vigtigste værdier tilbage i mit liv, nemlig fysisk aktivitet – både i skiløbet, træning og i min hverdag – og den glæde og de oplevelser der ligger deri. Derudover er jeg blevet mere bevidst om at fortsætte træningen og sætte nye mål for at bevare den funktionalitet som jeg ønsker i fremtiden.

Ud fra ovenstående er det nok ikke svært at forstå, at jeg giver Michael mine allerbedste anbefalinger.

Pernille Jacobsen

Lasse spiller håndbold på ungdomseliteplan og havde i en længere periode døjet med knæproblemer. Disse problemer holdt ham uden for træningen når intensiteten var høj, hvilket betød at han missede en del vigtig træning i den periode.

Vi besøgte Michael, som forinden havde været ude i Lasses håndboldklub (FIF) for at holde et foredrag, der efter grundig undersøgelse lavede et personligt træningsprogram til Lasse. Lasse modtog ikke bare vejledning til øvelserne, men fik også hjælp til hvordan man passer på sin krop, mht. søvn og ernæring, når man dyrker meget sport.

Efter afsluttet forløb har Lasse lige siden fuldt med til boldtræningerne uden knæproblemer.

Nicolaj

For 2 år siden fik jeg under en badmintonkamp en væmmelig skade, hvor min knæskal hoppede op og flossede mine ledbånd. Jeg var på Glostrup Hospital og fik diagnosticeret skaden.

Efterfølgende holdt jeg mig i ro i et par måneder og genoptog stille og roligt træningen, men jeg havde konstant ondt ved let belastning, også når jeg ikke spillede. Dette varede ved i næsten 2 år !

Jeg konsulterede så Move2Peak og fik her kyndig vejledning, råd og øvelser hos Michael. Gennem et individuelt træningsprogram med øvelser, der blev gennemgået under konsultationerne samt fine personlige samtaler om kost og sundhed, er jeg på ca. ½ år kommet igennem skadesproblemerne.

Mit knæ fungerer nu fint – uden smerter efter kampe og anden fysisk aktivitet. Jeg kan igen spille for fuld damp. Ja, det lykkedes bl.a. derigennem at rykke op med holdet og modtage diplom.

Jeg skal derfor varmt anbefale Move2Peak til vejledning og behandling af bl.a. sportsskader.

Michael Dam

Jeg var rigtig glad for at være i behandling hos Move2Peak med mine knæsmerter. Jeg syntes, jeg hurtigt mærkede en bedring. De var meget professionelle omkring mine problemer og lyttede og tog det alvorligt. Samtidig syntes jeg, det var interessant, at det blev vurderet at mine knæsmerter var en følge af manglende bevægelighed i min ryg.

Analysen og undersøgelsen virkede helt igennem troværdig, og jeg kunne jo se – og mærke – at jeg selv med lette øvelser til mine muskler i ryggen, kunne afhjælpe mine smerter.

Jeg er efterfølgende blevet mere bevidst om, at kroppen virker som én samlet mekanisme, og at smerter et sted kan skyldes problemer andre steder, samt at jeg skal huske ikke at undervurdere betydningen af smidighed.

Jeg vil til enhver tid anbefale Move2Peak til andre og vende tilbage, hvis jeg synes, jeg får behov for hjælp.

Malene Pogager

Jeg havde i knap 8 år haft næsten daglige smerter i mine knæ, da jeg opsøgte Move2Peak. Jeg kunne knap cykle, stå på ski eller sidde ned i længere tid uden at skulle strække ben konstant på grund af smerter.

Jeg følte med det samme, at jeg var i yderst trygge og kompetente hænder, da Casper er enormt faglig og forklarer hen ad vejen, hvad der er galt i kroppen.

Allerede efter 3-4 gange mærkede jeg en stor forskel. Jeg kunne sidde med bøjede knæ igen, og endte, efter et længere forløb, med at tage 5 måneder på ski, uden smerter!!! Casper gjorde på 4-5 måneder hvad ingen læger havde kunne gøre på 8 år, og jeg er i dag helt smertefri.

Jeg vil anbefale alle at opsøge Casper.

Louise

Jeg har været i forløb hos både fysioterapeut og kiropraktor, men har aldrig tidligere fået en så grundig gennemgang og efterfølgende behandling, som den jeg har oplevet hos Move2Peak.

I modsætning til tidligere behandlere er der hos Move2Peak afsat 1 time til hver konsultation. Tid som i mit tilfælde var givet godt ud, da det skulle vise sig, at det jeg i første omgang blot troede, var problemer med mine knæ også havde en sammenhæng med de problemer, som jeg fra tid til anden har oplevet med mine fødder.

De sidste 5 år har jeg cyklet mere end 20 km dagligt, men da jeg kom tilbage fra min sommerferie i Californien, som blandt andet bød på trek i naturparken Yosemite, fik jeg pludselig problemer med mine knæ. Hvad jeg først regnede for en smule irritation endte med, at jeg havde ondt i begge knæ, så snart jeg rejste mig op. Hos Move2Peak fik jeg en grundig gennemgang af mine knæ og omkringliggende muskelgrupper og et realistisk antal øvelser for at træne min balance, mave og smidiggøre mine fødder. Allerede efter den første uge aftog smerterne i mine knæ.

Jeg kan varmt anbefale Move2Peak til alle, som efterspørger en effektiv og grundig behandling hos en fysioterapeut.

Line Rasmussen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Move2Peak Nyhedsbrev

Få spændende viden og simple redskaber til at øge din sundhed, få mere energi og frihed til bevægelse!

TILMELD
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.
close-link

Test test test

 

Back To Top