Lars på 24 år kom til mig med knæsmerter, som var opstået efter en hård basket træning i sæsonens opstartsfase. Det startede med hævelse og smerter på ydersiden af hans højre knæ som især generede ham ved squats og afsæt når han skulle forsøge at springe.

Som mange andre tog Lars en pause, hvor hævelsen aftog en smule, men han havde stadig smerter, og der var kommet en manglende tro på, at han ikke ville kunne spille basket lige foreløbigt. Hans gener havde desuden udviklet sig så han i hverdagen nu også var generet så meget i knæet, at han måtte halte op og ned af trappen derhjemme. Lars havde spillet basket i 11 år på sub-elite plan, og i de sidste 6 år styrketrænet ved siden, så det var ikke fordi han ikke var vant til at træne eller bevæge sig.

Da Lars kom til mig efter et par ugers pause uden effekt fik vi ham grundigt undersøgt og kunne hurtigt konkludere, at der ikke var nogen skade på nogle af knæets strukturer, hvilket gjorde at Lars åndede lettet op og allerede der, var mere forhåbningsfuld for vejen tilbage til hans basket.

Gennem undersøgelsen fandt vi også, at hans lårmuskulatur var spændt enormt op. Når vi løsnede den, fik han pludselig meget mere frihed i sit knæ og samtidigt begyndte hans baldemuskulatur også at aktivere bedre. Lars arbejdede så selv nogle minutter på en foamroller og kunne efterfølgende også gå på trapper uden at skulle halte.

Efter 2 behandlinger på halvanden uge, støttet med hjemmeøvelser, var Lars smertefri og vi satte ham til, at spille basket igen 1 gang om ugen.

Ved 3. konsultation efter 3 uger, ændrede vi hans træningsprogram ud fra nogle af vores principper om ”træning med kontrollerede skæve vrid” og træning af dyb squat, og satte ham samtidigt tilbage i rotationen på hans basketholdet og tillod fuld træning.

Efter et enkelt ”set back”, med en anden type knæsmerte, korrigerede vi lidt omkring fodens muskler, som viste sig at hænge sammen med lidt nedsat frihed af omkring rygsøjlen. Herfra øgede vi gradvist niveauet på hans øvelser, så de var tilpasset til hans nye symptomer men samtidigt også sikrede videre fremgang i det arbejde vi allerede havde lavet.

I løbet af den næste måned kunne Lars igen træne fuldt med til basket og passe sit nye styrketræningsprogram 3 gange om ugen uden at opleve smerter og halten dagen efter.

Altså et forløb på ca. 2 måneder, men hvor Lars allerede var tilbage på banen efter 2 uger fra første konsultation. En bonus for Lars var, at de smågener han tidligere havde oplevet i lænden efter basket også var blevet bedre samt, at han også oplevede en øget bevægefrihed omkring hans knæ og hofter generelt.

[vcex_testimonials_slider height_animation=”400″ animation_speed=”600″ slideshow_speed=”5000″ count=”10″ include_categories=”168″]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *