Løsn din Tensor Fasciae Latae (TFL)

Føles IT-båndet stramt på ydersiden af låret? Det er sjældent selve IT-båndet, der er problemet.

Tensor Fasciae Latae sidder øverst på ydersiden af hoften og trækker i IT-båndet.

Sådan gør du

Lig på siden, og før det ene ben (modsat siden du skal løsne) let frem foran kroppen med bøjet knæ. Placér en lacrosse-bold under den forreste/yderste del af hoften, og massér igennem de ømme punkter i området.

Dosering

2-3 minutter x 1 sæt. Lav den gerne før løbeturen for at få musklen til at spænde mindre, eller efter løbeturen for at dæmpe gener, der er opstået undervejs.

Hvorfor denne øvelse virker

Mange løbere ruller det, de tror er selve iliotibialbåndet (IT-båndet) på ydersiden af låret, når det føles stramt. Men et senebånd strammer ikke af sig selv – det bliver trukket stramt, blandt andet af musklen Tensor Fasciae Latae (TFL), som sidder øverst på ydersiden af hoften. Oplever du lindring af at rulle ydersiden af låret, er det sandsynligvis ikke selve IT-båndet, du påvirker, men musklen vastus lateralis lige under. Den kan også være overaktiv – og enten give smerter direkte omkring knæet, eller skabe en kædereaktion op gennem hoften og ballefunktionen, som til sidst rammer knæet alligevel.

Vil du forstå, hvorfor skaden bliver ved at komme igen?

Book din 30 min gratis screening her

Vi finder sammen ud af, hvad der reelt holder din skade i live — og om vi er de rette til at hjælpe dig videre.

Begrænset antal pladser i kalenderen