MoveIN - Varmt vand og vakuumrenseren!

Jeg håber at du kan lide din nye Morgenrutine og at du er begyndt at mærke nogle af effekterne allerede. 
I dette lille indlæg vil jeg fortælle dig mere omkring vandet du drikker om morgenen og om Vakuumrenseren, for at give dig endnu mere baggrundsviden og dermed hurtigst og størst mulig effekt.

Hvorfor varmt vand?

Din krop består af 80-85 % vand. Alle dine celler er vandholdige og mellem cellerne er der vand. Du kan faktisk se hele din krop som en stor vand-krop med en masse mindre organer i. Denne mentale tanke kan hjælpe dig til at bedre forstå Dagsrutinen når du kommer til uge 2. Men netop fordi kroppen stort set består af vand, så bør den også være blød, fleksibel og bevægelig som da du var 0-3 år gammel. 

Årsagen til at den for de flestes vedkommende stivner er de kemiske ubalancer, der kommer i den når vi bevæger os for langt væk fra vores natur. Stress, tankemylder, dårligt åndedræt og mangel på blodcirkulation og bevægelse omkring organerne, skaber syre og stivhed.

Når du vågner om morgenen er det en god ide at gøre følgende:

Når du vågner af dig selv eller når vækkeuret har vækket dig, så vent med at gøre noget. Bare vær og vent på at din krop naturligt vågner. Tag ikke mobilen og begynd ikke at gøre en masse ting. Lig lidt og vent på at øjnene er klar til langsomt at åbne sig. Lad din drømme-/ soveverden langsomt forsvinde naturligt. Brug ikke mental kraft på at fjerne den. Lad øjnene slå langsomt op og lad rummet komme ind i din bevidsthed. Ikke omvendt. Hvis du lever sundt og ikke er syg, så vil denne proces blot tage et par minutter. Så er du klar til at stå op.

Drik 1-2 glas varmt vand med lidt uforarbejdet salt i. Meget gerne Himalaya-salt eller noget tilsvarende. Hold dig fra hvidt bordsalt, som ikke er den type salt Moder natur har skabt. Det hvide bordsalt er renset for mineraler (elektrolytter), så du kun har 3 mineraler i det. Himalaya-salt eller havsalt indeholder omkring 84 mineraler (elektrolytter), som din krop har brug for og det skaber en super balance i din krop. 

Det varme vand er med til at hydrere din krop hurtigere igen, igangsætte din tarms bevægelser og sørge for at du lettere kommer på toilettet. Et godt tegn, på en optimal sund balance, er hvis din tarm naturligt detoxer (tømmes) kl. 5-7 eller tidligt om morgenen og Morgenrutinen hjælper dig med det. Salten hjælper dig med at holde elektrolytbalancen, som er vigtig for hele din krops funktion. Bl.a. dit nervesystem.
I løbet af natten har din krop mistet vand. Det er fordi din krop stadig arbejder når du sover. Dvs. din bevidsthed sover. Kroppen kører en masse udrensningsprocesser og detoxer alle organerne under din søvn. 

Alle disse udrensende og anabolske (opbyggende) processer foregår hovedsageligt fra kl. 21-07 og jo mere søvn du får i denne periode jo bedre. Men altså din krop har mistet væske gennem dine ånde, sved og rensning af blodet (urin). Derfor vil du også se at din morgenurin er en del kraftigere, om morgenen, end resten af dagen. Det er fordi alle dine organer er renset og derfor du bør re-hydrere kroppen om morgenen.

Årsagen til at vandet bør være varmt er at det nemmere og hurtigere bliver optaget i dine celler og med mindre brug af energi fra din krop. Du bør ikke tage varmt vand fra vandhanen, men koge det som hvis du koger vand til en kop te. Kog det til minimum 70 grader.

Vakuumrenseren

Vakuumrenseren er en fantastisk øvelse, som går igen i forskellige former i kampkunst, Qi Gong og Yoga. Den version jeg har givet dig her, er inspireret af Yoga og er en nem måde at begynde at få et forhold til den del af din krop på samtidig med at du med dine hænder løsner og masserer spændte områder af dit mellemgulv og mave. Senere i Dagsrutinen bygger vi videre på Vakuumrenseren og gør bevægelsen uden hændernes manuelle arbejde i mave og mellemgulv.

Vakuumrenseren er, som du kan se i intro videoen, delt i 2 dele: 

Første del hvor du løsner mellemgulvet og anden del hvor du løsner spændinger omkring tarmene. Pga. stress, traumer og moderne livsstil i forhold til stress, kost, søvn, motionsvaner mv., så bygges der spændinger, smerter og ubalancer op i mellemgulv og mave- tarmområdet. Dette mærkes som ømhed, smerter og hårde områder i mave-regionen når du masserer ind med dine hænder. Dette er tegn på disse ublanacer, som også ofte er inflammerede i en vis grad. 

Når du får løsnet vævet gradvist fra dag til dag under Morgenrutinen, så vil dit åndedræt fungerer meget bedre og dine organer bliver langt mere effektive. Dette skaber en positiv spiral, for når dit åndedræt bliver dybere i maven, så vil åndedrættet i sig selv være med til at fjerne spændinger og holde dem nede. Husk at dine organers sundhed er noget af det vigtigste du kan fokusere på da de fungerer som din krops rodnet. Det er her din krop trækker energi ud af maden fra og her den afgifter fra. Jeg har skrevet mere om det i et af de senere blogindlæg og fortæller mere på videoerne.

Når du udfører Vakuumrenseren så vil det vakuum du danner være med til at løfte organerne opad hvilket modvirker nedsunken mave og tryk på livmoder og prostata, som også kan hhv. synke og forstørres med alderen. Samtidig løftes og aktiveres musklerne i bækkenbunden, som styrkes og holdes spændstig og sund. Så når du laver vakuumrenseren må du gerne være opmærksom på at suge bækkenbunden op også. Det vil øge kvaliteten af øvelsen markant. Det siges i østens medicin at det virker livsforlængende at lave 200-400 løft af bækkenbunden om dagen.

Et lille fokuspunkt er at din mave faktisk skal være helt blød og afslappet når du løfter og udvider brystkassen. For de fleste tager det lige noget tid at lære at slappe helt af i maven mens du gør denne bevægelse, men du skal nok lære det.

I starten kan det være svært at få styr på alle disse teknikker inden i kroppen, og hvis du ikke lige kan finde ud af det med at danne vakuum og suge organerne opad, så lav stadig øvelsen så godt du kan. Du kan stadig med dine hænder komme ind og løsne noget af det stramme væv.

Vakuumrenseren vil, pga. at den letter trykket fra mellemgulvet og ned, øge cirkulationen i fødder, ben, underliv og maveregion, afhjælpe problemer i disse områder. Herunder bl.a. uro i ben, hævede ben og fødder, smerter i mave, ben og fødder, problemer med livmoder, prostata, æggestokke og testikler.

Jeg ønsker dig en rigtig god Morgenrutine og husk at du altid kan gå ind på MoveIN Facebookgruppen og stille spørgsmål og dele erfaringer med os andre.

Bedste ønsker for din og din families sundhed!

Keep moving IN – Michael Schjerling

INFORMATION

Copyright Move2Peak ApS – alle rettigheder forbeholdes