MoveIN - Sundhed, energi og livsglæde indefra og ud!

Velkommen tilbage min moveIN partner.

Michael Schjerling her igen og denne gang vil jeg fortælle lidt om det her med at sundhed, energi og livsglæde i virkeligheden kommer indefra.

Læger og andet sundhedspersonale burde FØRST lede efter sundhed. En hver idiot kan finde sygdom!
Michael Schjerling

Hvordan kan vi være sikre på at både sundhed, energi og livsglæde kommer indefra? En del af vores sundhed kommer vel udefra i form af mad, gode oplever med venner og familie og vi bliver vel mere livsglade når vi får gaver eller køber ting vi har ønsket os.

Ja det er helt korrekt, men det er vigtigt at der er balance i tingene og at vores indre sundhed er god, for uanset hvor sund mad du kommer ind udefra, så nytter det ikke noget hvis du er så stresset at tarmsystemet og dine organer ikke er i stand til at optage og udnytte næringsstofferne fra den mad du spiser og ikke kan afgifte din krop. Du ender måske med at være både fed og underernæret på samme tid hvilket de fleste overvægtige er i dag. 

Stress er vigtigste årsag til at dit tarmsystem og dine indre organer ikke er sunde og at du måske stadig er træt, har smerter og ubalancer trods det at du forsøger at spise sundt mad. Grunden til at for megen stress lukker dit tarmsystem og dine organer ned er overlevelse. Forestil dig at du i fortiden blev angrebet af et rovdyr eller en fremmed stamme. I dette tilfælde skal du overleve for alt i verden. Din krop slår derfor over på overlevelses-mode. Vi kalder det ”Fight&Flight”. Det er en slags kamp og flugt-tilstand, som styres af dit autonome nervesystem og hromonsystemet. 

Du skal hverken sove eller fordøje, så din krop lukker helt ned for dannelse af søvnhormon og blodforsyning til fordøjelse og indre organer og helt op for blodforsyning til dine muskler, så du kan kæmpe og flygte. Mange mennesker i dag går konstant rundt i en slags grundstress uden at vide det, men højt nok til at de ikke er nede i den del af nervesystemet vi kan kalde ”Rest& Digest”, hvor du producerer søvnhormon, kan slappe af og fordøje. Den del af nervesystemet skulle gerne være den dominante langt det meste af dagen og natten, men det er den ofte ikke i dag, hvilket hele MoveIN-metoden skal hjælpe dig med.

Noget andet er at vi i dag lever i en verden hvor vi har skabt en masse koncepter omkring hvordan ting er. Vi ved fra østens visdom at et koncept er en illusion omkring virkeligheden, men ikke virkeligheden i sig selv. Koncepter og denne illusion omkring virkeligheden starter normalt i 2-3 årsalderen når vi begynder at udvikle en sprogforståelse. Når vi taler livsglæde, så starter konceptet og illusionen fx når lille Laura er superglad, og løber hen til sin mor og mor spørger: ”Hvad er du så glad for Laura”. Lige præcis der opstår det et koncept om at glæden skal have en årsag. Laura ser op til sin mor, som hun tror stiller et voksent og dermed fornuftigt spørgsmål, men det gør hun faktisk ikke. Hun burde nok bare have vist Laura at hun ser hende. Men da mor er et forbillede, så vil Laura begynde at lede efter en årsag til sin glæde og måske kæde den sammen med den is hun lige fik for lidt siden. Mere og mere i løbet af livet vil Laura blive bekræftet i illusionen om at glæden kommer udefra og vil begynde at jagte legetøj, den rigtige mobiltelefon, den rigtige mand, hjem, bil, rejser, tøj, smykker, udseende m.v. i jagten på lykke og livsglæde.

Vi mennesker har glemt at livsglæde kommer indefra. Det er faktisk et grundvilkår som vi er født med. Se på den del af befolkningen, som vi tror vi skal uddanne og lære en masse – Børnene. Det er faktisk os det burde lære af dem. De er glade 95% af tiden og smiler og griner. Børn er til stede, nærværende, de er nysgerrige og de er livsglade helt naturligt indefra og ud.

Vidste du at 95% af serotonin’et (dit lykkehormon) faktisk bliver produceret i din tyktarm. Altså helt inde fra kærnen af din krop i Hara / Dan Tian? Så lykke kommer indefra.

Sundheden kommer i meget høj grad indefra og ud. Dine organer og din rygsøjle er noget af det vigtigste og mest indre i din krop. Skader du eller mister du noget af dette, så vil du fungere langt dårligere hvis du overhovedet overlever. Det vigtigste for din sundhed, energi og livsglæde er placeret inderst i din krop. Du kan nemmere klare dig uden de yderste ting i din krop.

Håber det gav lidt mere information og inspiration og måske satte nogle tanker i gang hos dig.

Lad være at tro blindt på alt hvad jeg siger. Mit ønske er at du selv erfarer. Undersøg tingene ved at praktisere MoveIN-metoden og når du begynder at erfarer, så vil du vide hvad jeg taler om. Derfra er det mit ønske at du deler det hele med dem du holder af, så både din familie, venner og kollegaer også lærer at skabe sundhed, energi og livsglæde indefra og ud.

Del også gerne disse tekster med venner, familie og evt. på de sociale medier. Du skal bare lige huske at nævne hvor du har det fra, så vi hjælper flere til at få gavn af MoveIN-metoden.

Du kan fx skrive her er noget information, som jeg selv er blevet rigtig inspireret af og en metode, som har forandret mit liv. Måske vil du også blive inspireret. Det hedder MoveIN og du kan finde det her. Eller denne tekst inspirerede mig. Det er skrevet af Michael Schjerling fra MoveIN-metoden.

På den måde hjælper du mig med til at gøre noget rigtig godt for hele menneskeheden og visdommen holdes levende og i cirkulation.

Tak for hjælpen og…

Bedste ønsker for din og din families sundhed, energi og livsglæde indefra og ud!

Keep moving IN – Michael Schjerling

INFORMATION

Copyright Move2Peak ApS – alle rettigheder forbeholdes