MoveIN - De 5 elementer

Du har sikkert hørt om de fem elementer. De næste fem uger vil jeg gennemgå 5 nye øvelser, som bliver en del af din dagsrutine og som vil være med til at forandre din krop og dit sind mærkbart.

De fem elementer bruges i Østens medicin og kampkunst. Jeg har rejst i Japan 1-2 gange om året næsten hvert år siden 1992 for at studere kampkunst og medicin. Overalt i Japan ser man stensøjler som repræsenterer de 5 elementer jord – vand – ild – luft og tomhed.

Elementerne symboliserer bl.a. forskellige kvaliteter i dit sind og nede fra den rejse dit sind er nødt til at gå igennem for til sidst at ende med det man i zen kalder for mushin. Det tomme sind.

Men lad os starte nedefra. Nederst har vi fundamentet. Dette skal være stabilt. Det er træets rødder. I din krop er det Hara / Dan Tian, som faktisk er hele din nederste del af kroppen fra fødderne og op til omkring navleniveau. Det er din base. Gode allround atleter har en rigtig god base og er stærke i ben, hofter og nedre mave.

Jord-elementet symboliserer stabilitet. Øvelsen Jord-stabilitet vil hjælper dit sind til netop at bygge denne kvalitet op i 

dit sind og med tiden vil du lære at være rolig under stress. Endog massiv stress. Så altså det du kultiverer og senere kan høste er altså evnen til at forblive rolig under massiv stress.

Vand-elementet symboliserer flow. Tænk på vand der flyder ned af en klippeside. Vandet flyder og det følger som alt andet i naturen ”the path of least resistance”. Øvelsen Vand-Flow hjælper din krop og dit sind til at være i flow.

Tænk over det. Hvis du ikke kan holde ro i sindet fordi du bliver bange, mærker frygt, bliver jealoux, bekymret, gerrig eller andet, så bliver sindet uroligt og stivner lidt. Det får også kroppen til at stivne. Frygt krystalliserer og kærlighed smelter. Så når du bliver lidt stresset, som i virkeligheden kan oversættes med at du bliver lidt bange, så stivner din krop og låser. Det betyder at du ikke er i flow. Vand-flow øvelsen lærer dig altså at være i flow. En fantastisk tilstand, som er fuldkommen afhængig af at du har god Jord-stabilitet altså grounding hvor dit fundament er fuldkommen klippefast og ikke bliver rystet.

Ild-elementet symboliserer fokus. I de Japanske stensøjler er ildelementet symboliseret ved en pyramideformet sten der har spidser som en trekant. Spidsen symboliserer fokus. Så når du først har lært Jordelementet (at forholde dig roligt under massiv stress), så kan du opnå vandelementets kvaliteter (at være i flow). Men det er også vigtigt at du ikke bare altid er i flow og flyder der hen hvor der er mindst modstand. Success i livet handler også om evnen til at kunne sætte grænser og fokusere sin energi. Ild-elementet styrker din evne til at sige ”NEJ”, sætte grænser, styrker immunsystemet og har især sæde omkring dit solarplexus i kroppen.

Vind-elementet symboliserer forandring. Din evne til at forandre dig og tilpasse dig de forskellige faser af dit liv er altafgørende for din livsglæde, sundhed og energi.

Et blad i vinden har ingen forudfattede meninger om hvad det skal. Det er fri og hvis det stormer, så følger det med stormen. Hvis der er vindstille, så falder det til jorden. Bladet har ikke en stiv ide i sindet om at nu skal jeg dit eller dat. Det tilpasser sig de omskiftelige situationer naturligt og uden tanke.

I Japans kampkunst har vi frasen panpenfygyoo. Det betyder ”10.000 forandringer, ingen overraskelser”. Det betyder at sindet er fleksibelt og uden stress, frygt og uden at miste evnen til flow og fokus helt naturligt tilpasser sig.

Vind-elementet bygger ligeledes på de foregående 3 elementer, for mestrer man ikke dem, så bliver Vind-elementets kvalitet i sindet (evnen til at forandre sig og tilpasse sig naturligt og uden tøven) umulig

Elementet Tomhed symboliserer alt og intet på samme tid. Det tomme sind Mushin er den tilstand du måske kender fra korte glimt i dit liv hvor du har været på toppen og gjort fantastiske ting, uden at tænke over det. Det tomme sind er fri for tanker forstået på den måde at tanke, ord og handling smelter sammen. Det er en fantastisk tilstand og når du først kan træde ind i den, så vil du opleve lyksalighed og fryd fordi du bliver i stand til at tale og handle uden bekymring, frygt og andet, der kunne bremse dig.

Det var lige en hurtig gennemgang af hvad denne og de næste 4 uger har at byde på. Jeg håber du bliver inspireret og glæder dig til at fortsætte din MoveIN-praksis lige så meget som jeg glæder mig til fortsat at støtte og inspirere din proces.

Som altid så stil endelig spørgsmål i MoveIN facebook gruppen og del dine erfaringer.

Bedste ønsker for din og din families sundhed, energi og livsglæde indefra og ud!

Keep moving IN – Michael Schjerling

INFORMATION

Copyright Move2Peak ApS – alle rettigheder forbeholdes