MoveIN - Vind elementet

Ugens øvelse Vind-forandring går meget dybt emotionelt og vil støtte dit sind i den kvalitet, der ligger i at give slip på behovet for at kontrollerer. Jeg anbefaler at du hver gang du laver denne øvelse, minder dig selv om at give slip.

Min lærer i Japan, som er sund, stærk og livsglad er snart 90 år og har levet et ekstraordinært liv. Han siger at sundhed er vigtigst. Men sundhed kan blive en sygdom også, så han sige at han vil have os alle (Bujinkan praktiserende) til at nyde smagfuld mad og drikke sake, have nogle få dårlige vaner og ikke tænke for meget over det. For mig betyder det netop at give slip. Rigtig mange mennesker i den vestlige verden er besat af at leve sundt, træne, spise vegansk, palæo, keto eller noget fjerde, men det ser for mig ud til at vi lever alt for besat og kontrolleret. Vi har brug for at nyde livet. Forbinde os til hinanden og give slip på stive ideer.

Min lærer har levet livet. Ja han ved noget om sundhed, men jeg har aldrig set ham være besat af hvordan han skulle spise, sove mv. Han har altid nydt og givet utrolig meget til sine elever.

I Vesten tror vi at vi ved meget om sundhed og vi laver en masse videnskabelige studier for at definere hvad, der forhindre hjerte-karsygdomme, kræft m.v. i forsøget på at forlænge livet. Vi giver ikke så meget for østens medicin, som vi synes er uvidenskabelig og dermed ikke brugbar. Vi synes den er mystisk. Men faktum er at Japanerne er det folkefærd i verden hvor flest pr. indbygger bliver over 100 år og det er det land i verden hvor man bliver ældst. De har lav forekomst af rigtig mange af de sygdomme, som eksploderer her i Vesten. Dette er trods det at de kun har en uges ferie om året, arbejder utrolig meget og fx spiser mange kulhydrater. Noget de til gengæld har er fællesfølelse, livsglæden og fornøjelsen ved at hjælpe deres næste skinner ud af dem og det er helt normalt at føle at man har en vigtig funktion i fællesskabet. Alle er vigtige lige fra gadefejer til CEO. Dette kaldes Ikigai og der er skrevet en bog ved det navn, som jeg kan anbefale dig at læse hvor man har undersøgt dette på den Japanske ø Okinawa hvor dette fænomen er særlig fremtrædende.

Jeg ønsker for dig også at du giver slip på stress, kontrol og stive ideer og nyder livet.

Hvad vil det sige at give slip og hvordan gør man det?

Vind-elementet symboliserer forandring. Din evne til at forandre dig og tilpasse dig de forskellige faser af dit liv er altafgørende for din livsglæde, sundhed og energi.

Et blad i vinden har ingen forudfattede meninger om hvad det skal. Det er fri og hvis det stormer, så følger det med stormen. Hvis der er vindstille, så falder det til jorden. Bladet har ikke en stiv ide i sindet om at nu skal jeg dit eller dat. Det tilpasser sig de omskiftelige situationer naturligt og uden tanke.

I Japansk kampkunst har vi frasen panpenfygyoo. Det betyder ”10.000 forandringer, ingen overraskelser”. Det betyder at sindet er fleksibelt og, uden stress, frygt og uden at miste evnen til flow og fokus helt naturligt tilpasser sig de skiftelige omstændigheder.

 

Vind-elementet bygger ligeledes på de foregående 3 elementer, for mestrer man ikke dem, så bliver Vind-elementets kvalitet i sindet (evnen til at forandre sig og tilpasse sig naturligt og uden tøven) umulig.

Når dit sind kan holde vindelementets kvalitet, så bliver du ikke forstyrret hvis der kommer en op til dig med en pistol og siger: ”giv mig alle dine penge eller jeg slår dig ihjel” eller hvis du vinder 10 mio. i lotto. Eller hvis du pludselig skylde 1 mio.

Når dit sind han holde vindelementets kvalitet, så vil det ikke forandres. Dvs. du er lige så livsglad og føler lige så meget energi uanset hvilken situation du kommer ud for. Du tilpasser dig naturligt og uden anstrengelse. Når du har smerte og din fysiske krop er begrænset er du glad og når du bliver ældre og bliver endnu mere begrænset er du glad. Du bliver ikke forstyrret af smerte. Når dette sker, så stopper det der hedder dualismen i dit sind. Dvs. der er ikke noget godt og dårligt mere. Det er også her accept kommer ind. Du accepterer din situation og bruger ikke en masse energi på at ville forandre den. Har du ondt i knæet, så lider du ikke under smerten af den begrænsning du oplever. Du mærker stadig smerten i knæet, men lidelsen fordi du er frihedsberøvet stopper. Du tilpasser dig blot den situation du er i og forsøger måske at lære hvilket budskab der er i det at knæet gør ondt. Hvad er det din krop forsøger at fortælle dig?

Dette er vindelementet!

Jeg håber dette hjalp og inspirerede dig yderligere. Husk at du altid kan stille spørgsmål i MoveIN facebook gruppen og dele dine erfaringer.

Bedste ønsker for din og din families sundhed, energi og livsglæde indefra og ud!

Keep moving IN – Michael Schjerling

INFORMATION

Copyright Move2Peak ApS – alle rettigheder forbeholdes