Forretningsbetingelser

Betaling

Move2Peak modtager betaling med kontant, MobilePay, Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electroner, Mastercard og JCB. Er der tale om køb af en fysisk vare vil betaling først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Er der tale om køb af workshops/kurser/foredrag/holdtræning eller onlineprodukt vil beløbet blive trukket med det samme. Alle beløb er i DKK eller EURO og er og er inkl. moms hvis dette er berettet for den købte vare.

Move2Peak krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.

Levering

Ved køb af workshops/kurser/foredrag/holdtræning, afholder Move2Peak kurset på den for kurset angivet dato og på den for kurset angivne adresse. Vi forbeholder ret til ændringer i forhold til dato samt lokation op til 1 uge før kursusstart så længe kurset afholdes i samme landsdel.

Ved køb af online produkter hos Move2Peak bestræber vi os på at der skal være adgang så snart købet er gennemført. Vi forholder os dog retten til at korrigere evt. tekniske fejl i op til 24 timer efter købet er gennemført.

Move2Peak prøver at efterstræbe at afsendelsen af ordrer på fysiske vare indgået før kl. 12:00 bliver sendt samme dag. Ordrer indgået efter kl. 12:00 bliver først afsendt dagen efter. Move2Peak sørger for levering med Post Danmark (med mindre andet angives) til modtager på den dato der er ønsket i bestillingen. Rettidig levering forudsætter dog at Post Danmark overholder dag-til-dag levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos Post Danmark, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. Post Danmarks kvalitetsmål omkring leveringssikkerhed er minimum 97% for brevpakker og minimum 99% for pakkepost. Bemærk dog at disse procentsatser er gennemsnitlige, og kan dække over store lokale og tidsbegrænsede variationer. Move2Peak kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Move2Peak naturligvis en ny leverance uden beregning. Levering til Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af Post Danmarks målsætning om dag-til-dag levering, idet forsendelser til disse område i nogle tilfælde kan vare 2 dage. Move2Peak tager altid udgangspunkt i dag-til-dag levering. Som afsender kan du evt. vælge leveringsdatoen Èn dag tidligere for at kompensere for dette. Levering til Færøerne, Grønland og udlandet sker også med PostDanmark.

Reklamationsret

Move2Peak yder 2 års reklamationsret på køb af fysiske vare i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Move2Peak indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. Reklamation og varereturnering Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til: Move2Peak, Bernhard Bangs Alle 23, 2000 Frederiksberg. Varereturnering foregår også til denne adresse – bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og Move2Peak har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.

Fortrydelsesret

Der er ingen fortrydelsesret ved køb af behandlingsforløb/workshops/kurser/foredrag/holdtræning eller online produkter.

Ved køb af fysiske produkter er Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand og mængde som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde. Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal I senest 14 dage efter returnere forsendelsen. Meddelelsen skal gives pr. mail på info@move2peak.dk. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Varens stand, når du sender den retur: Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.