Vores vejrtrækning er blevet en selvfølge og vi går desværre glip af det kæmpemæssige potentiale, som ligger i den bevidste vejrtrækning når den glemmes.
Vi lever vores liv imellem vores første indånding og vores sidste udånding. Det er det første og det sidste vi gør i livet, og noget som vi skal værne om. Vores vejrtrækning er altid med os og som oftest lægger vi sjældent mærke til dens tilstedeværelse.
Hvorfor skal du lære at trække vejret rigtigt?
- Vejrtrækningstræning reducerer smerter da det sænker vores nervesystems forsvarsmekanismer og advarselssystemer.
- Vejrtrækningsøvelser fylder alle kroppens celler med ilt og øger fysisk og mental præstationsevne.
- Vejrtrækningstræning kombineret med kulde styrker immunforsvaret.
- Fokuseret vejrtrækning og bevægelse nulstiller nervesystemet, balancere et forstyrret hormonsystem og reducerer kortisol i blodet. Kortisol holder på fedtet i kroppen hvilket betyder at du ved hjælp af bevidst vejrtrækningstræning kan tabe dig.
- Bevidst vejrtrækning reducerer stress og kan afhjælpe depression og tankemylder.
- Vejrtrækning som træning kan hjælpe på astmatiske problemer.
- Dyb abdominal vejrtrækning kan hjælpe på fordøjelsesproblemer og irriteret tarm.
- Bevidst vejrtrækning kan skabe mere ro, energi og overskud i dit liv.
Et unikt værktøj!
Når vi trækker vejret dybt og bevidst kan vi med dette simple værktøj berolige vores nervesystem, få mere energi, leve længere, og blive gladere mennesker. Vi lever i en tid hvor alt skal gå hurtigt, og vi har ofte for travlt til at give os selv tid til ro og fordybelse.
Når vi glemmer vores vejrtrækning mister vi en dybere forbindelse til os selv. Vi mister også et værktøj som naturligt kan hjælpe os mod stress, depression, vrede og smerter og som kan give os styrke, kraft og energi. Bevidst vejrtrækning kan være en direkte forebyggelse mod og behandling af stress, angst og smerter samt være vejen til et større fokus og bedre præstationer samt et større overskud af energi. De fleste ved instinktivt at er man nervøs kan et par dybe vejrtrækninger berolige os og skabe fokus. Bevidst vejrtrækning skaber direkte forbindelse til vores ubevidste selv.
Direkte bro til dit nervesystem
Vi er ikke selv herre over vores hjertebanken, og vi er heller ikke selv herre over vores krybdyrshjerne, indre alarmsystemer og tankemylder, men med åndedrættet har vi en direkte bro mellem det bevidste og ubevidste, hvilket betyder at vi hurtigt kan skære igennem alt støjen og nedtone et overreaktivt/sensitivt nervesystem. Noget som mange kroniske smertepatienter ville kunne få stor glæde af.
Vi kan med bevidst vejrtrækning reducere smerter og slippe mentale og emotionelle blokeringer. Der findes mange grunde til smerter, stress, travlhed og bekymring, men der findes også én simpel, men typisk overset løsning, som kan hjælpe når bægeret er ved at flyde over, og det ikke kræver andet end lidt opmærksomhed.
Husk at trække vejret!

Af Brian Westfall
- Specialiseret fysioterapeut
- Åndedrætstræner
RO på! – vejrtrækningsforløb
På vores “RO på!” forløb kan du opleve og lære hvordan det er at finde ro i kroppen gennem din vejrtrækning har en kæmpe indvirkning på kroppens smertemekanismer og helingsevne.