[vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_empty_space height=”22″][vc_single_image image=”2164″][vc_empty_space height=”20″][vc_column_text]Af Michael Schjerling[/vc_column_text][vc_empty_space height=”20″][vc_column_text]Statistikken viser, at når vi når 15. januar, så har 95 % allerede droppet at forfølge deres nytårsforsætter og mål for året. Hvis du er undtagelsen og hører til blandt de 5 %, så er jeg super glad og vil støtte dig og sige: ”keep going, min ven”. Du rocker og rykker for vildt. Hvis du hører til blandt den store gruppe, som
fejler og dropper dine nytårsforsætter, så vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med ikke kun at nå dine nytårsforsætter, men til at lave varige, langtidsvirkende og holdbare forandringer i dit liv.

Jeg har over 25 års erfaring i at få folk til at komme i bedre form, blive stærkere, mere mobile, smertefri eller få mere energi. Jeg ved lige nøjagtig, hvad der skal til, for at også du kan nå dine mål, uanset hvor du starter. Denne artikel vil ikke afdække strategien til at opnå dine sundhedsmål, den kan du få alle mulige andre steder fra – derimod vil den give dig opskriften på den mentale proces, der er nøglen til at det lykkes. Uden den mentale proces lykkes det ikke. Din krop følger dit sind, så hvis du ikke kan styre din monkey mind, så kan du heller ikke styre din krop.

Cirka halvdelen af alle mennesker laver nytårsforsætter. “Nu skal det virkelig være. Nu skal jeg i gang med at træne og opbygge et liv, hvor jeg får mere energi og den krop, jeg drømmer om”. Vi ved, at det statistisk set er under 1 %, der om et år kan se tilbage på året og sige, at de rent faktisk formåede at ændre deres liv til det, de drømte om, da året startede. Resten er om et år gået længere ad samme vej og dermed blevet et år ældre og dermed fået de samme resultater som de plejer. Faktisk går det ned ad bakke med fysikken hvis vi ikke gør noget for at modvirke.

I hvert tilfælde hvis du er over 25 år gammel, for så har du højst sandsynlig peaket, og hvis du ikke gør noget for at modvirke det naturlige forfald, så går det kun ned ad bakke med din fysik, din sundhed og dit overskud. Jeg vil nu gennemgå nøjagtigt, hvad der skal til, for at du laver en holdbar forandring for din sundhed – og for alt andet i dit liv![/vc_column_text][vc_empty_space height=”20″][vc_column_text]

Tøm koppen

’Tøm koppen’ er det rette fokus, som skaber plads til, at forandringen naturligt kan finde sted, uden at du forsøger at presse yderligere gøremål ind i dit liv. Uden dette er det umuligt at lave en bæredygtig forandring, da du kun har 24 timer i døgnet at gøre godt med. Spørgsmålet er, hvordan du udnytter dem.
Når noget dør, giver vi plads til nyt. Det er et princip, der går igen over alt i naturen. Fx dannes der hvert millisekund nye celler i din krop, som i forvejen består af 100 trillioner celler. Det kan kun lade sig gøre, fordi der også hvert millisekund dør celler.

Hvis ikke din krop på denne måde skabte plads, ville du jo eksplodere. Hvert år er alle celler i din krop udskiftet, og du er således fornyet. Det er det, der gør, at du heler, når du brækker en knogle, får en fibersprængning, mister en ½ liter blod, får influenza osv. Vi har en kalender, der hvert år d. 31/12 dør. På den måde giver vi plads til en ny start og det er nok det, der gør, at vi føler en kraftigere evne til at ændre vores liv netop ved årsskiftet.

Studier fra Scranton university i Pennsylvania viser, at nye vaner, som startes ved årsskiftet, har en 42 % bedre chance for at holde efter 6 måneder end nye vaner, som implementeres senere på året. Det er altså nu, du skal gøre det. Årsagen er antageligt, at vi har skabt en kultur om at lægge det gamle bag os og starte på en frisk ved årsskiftet. Dvs. vi følger et naturligt princip om at tømme, før vi fylder på og får derfor større succes. Naturen har altid
størst succes, fordi den ikke kæmper. Den finder nemmeste løsning med mindst mulig indsats.

Det er dog stadig alt for få mennesker, der holder fast og for alvor er i stand til at lave en vedvarende forandring for deres helbred, fysik, økonomi, kærlighedsliv, arbejdsliv osv.[/vc_column_text][vc_empty_space height=”10″][vc_column_text]

“Learn from the past, not relearn the past! Past is past, present is present! Everything changes.
Everything, what is old die, so the new can grow up!”
Masaaki Hatsumi – Bujinkan Dojo Soke

[/vc_column_text][vc_empty_space height=”10″][vc_column_text]Ovenstående citat af Masaaki Hatsumi kan være en hjælp at have i baghovedet, når vi skal lave holdbare forandringer i vores liv. Hvis du tænker på hvad du gerne vil, fx komme i dit livs form, have et bedre forhold til din elskede eller børn, skabe økonomisk frihed, eller skabe et hjem der er pænt og ryddeligt, så vil din underbevidsthed tænke: ”Det kræver ekstra ressourcer. Det er hårdt og kræver overskud, som jeg ikke er sikker på, jeg har”.

En bedre måde at tænke på er at følge naturloven, som siger, at når noget gammelt dør, så giver vi plads til, at noget nyt kan vokse frem. Du skal altså tømme koppen før du kan fylde noget nyt i. Og husk nu at tømme den helt, for er der stadig nogle gamle ritualer tilbage, så kan de vokse op og begynde at overtage igen. Du skal fokusere på at fjerne i stedet for at lægge til. Det, du skal gøre, er altså at fokusere på at fjerne dit rod dagligt, så vil dit hjem
automatisk blive ryddeligt. Sæt en ny standard om, at hver gang der kommer 2 stykker papir i bunken, så fjerner du mindst 3. Hvis du vil i dit livs form, blive fit og lækker, så tænk på at fjerne det, der forhindrer, at du kommer i dit livs form.

Fjern kager, sodavand og slik. Når du så bliver sulten, vil du kun kunne vælge de sunde madvarer, som bygger dine celler stærkere og giver dig en
sundere, mere energisk og stærkere krop, selv om du ikke engang begynder at træne. Hvis det er mangel på tid, der gør, at du ikke har et fast motions-ritual, så fjern det, der røver din tid, fx facebook, tv og andet, der kan røve noget af din søvn, som resulterer i manglende overskud til træning. Hvis du har dårlig
søvnkvalitet, så fjern det, der gør, at du ikke kan sove. Hvis du har fokus på at sove, så falder du helt sikkert ikke i søvn, før du fjerner de begrænsende faktorer. Læs artiklen søvndoping hvis du har det søvnproblem.

Bare hav fokus på at tømme koppen, ellers flyder den over og det resulterer i stress og i sidste ende udbrændthed. Du kan ikke implementere nyt uden at give plads.[/vc_column_text][vc_empty_space height=”10″][vc_column_text]

Nytårsforsæt eller nytårsfor(t)sæt ?

Hvad er et nytårsforsæt? Det hedder forsæt fordi vi sætter det forrest. Det skal være den højeste prioritet  dit liv. Du skal altså højne din standard og sætte det i forreste række i din daglige bevidsthed. Ellers ender du som langt de fleste med, at du ubevidst laver et nytårsfortsæt. Du fortsætter, som du altid har gjort og
får dermed de resultater, du altid har fået.

Det, som du i dag er god til, er du formentlig blevet god til, fordidet har været så vigtigt for dig, at du satte det i forreste række. Fx hvis du er god til en sport, så er det nok fordi du gik ud og trænede, når de andre gik til fest, i biffen m.v. Du ofrede noget for noget andet. 

Opskriften på succes med dit nytårsforsæt

Lad os gennemgå den proces, der er vigtig, for at du gør 2015 til året, hvor du rykker din fysik og din
sundhed.

1. Din Ultimative Vision

Dette er mere eller mindre det du gør, når du laver nytårsforsæt. Du laver en klar vision af, hvad du gerne vil. Du er nødt til at bruge noget tid alene i ro og mag for at gøre dette ordentligt. Bestem dig for, hvad du gerne vil nå med din sundhed og din fysik i 2015.

Måske vil du have et mere fit udseende og tabe 10 kg. fedt. Måske vil du blive bedre til din sport, kunne løbe hurtigere, bevæge dig bedre, være mere fri og adræt, eller måske du vil af med din smerte i ryggen. Måske er dit mål at have langt mere energi og overskud i hverdagen. Uanset hvad, så skal du skabe et klart billede af, hvad du vil, og det skal være så præcist og målbart som muligt.

2. Ultimative Formål

Rigtig mange visioner (nytårsforsætter) nås ikke, fordi der mangler et formål. Formålet er det, der giver dig brændstof. Det, der tænder din lyst til at spise sundt i stedet for usundt, træne i stedet for at ligge på sofaen. Gå i seng til tiden i stedet for at sidde længe oppe. Du skal altså tænke: ”Hvorfor vil jeg have mere energi?” ”Hvorfor vil jeg af med mine rygsmerter”, ”Hvorfor vil jeg tabe 10 kg?”. Svaret er det, der tænder og motiverer dig til at lave forandring.

For nogen er årsagen, at hvis de taber 10 kg, så vil de have mere energi og overskud, en bedre selvtillid, kunne tiltrække en anden partner eller job osv. Årsagen til at komme rygsmerterne til livs kan være, at de så kan lege med deres børnebørn, spille fodbold med gutterne osv. Hvis du ikke finder dit ultimative formål og regelmæssigt er opmærksom på det, så kan du ikke lave en bæredygtig livsstilsændring og skabe det liv, du inderst inde drømmer om.

3. Den rette strategi

Strategien er bageopskriften. Den er simpel og består af de trin, du skal gøre for at nå i mål. Hvis du følger den, så er der 100 % succesgaranti. Når du lægger den rette strategi, så kan du af og til få brug for hjælp. Tænk på hvilke ressourcer du har til din rådighed. Du kan fx gå på nettet og finde en strategi til at tabe dig eller komme i form. Måske kender du nogen i din omgangskreds, der kan hjælpe dig, eller måske vil du investere økonomisk i at købe en personlig træner, som kan hjælpe dig i mål med dine mål hurtigst og med mindst mulig indsats. På den måde slipper du for at opfinde den dybe tallerken og skille skidt fra kanel.

4. Tjek ind regelmæssigt

Når du har lagt den rette strategi og øjeblikkeligt begynder at følge den med passion og drive, så skal du sørge for at holde opmærksomheden på vejen og tjekke ind regelmæssigt. Er du på rette vej? Hvis du oplever, at du ikke er på rette vej, følger du måske en forkert strategi, og den bør justeres jævnligt, indtil at du kan se, at kursen er rigtig.

5. Tag en fast beslutning.

Når du har lagt den rette strategi, så skal også sørge for, at du tager en FAST beslutning om at gennemføre. Beslutninger er ikke bare beslutninger. De fleste tager ikke FASTE beslutninger, når de laver nytårsforsæt, og derfor opnår de aldrig deres forsæt. Den beslutning de tager, er det, vi kan kalde en BURDE-beslutning. En burde-beslutning er siger, jeg burde begynde at træne, jeg burde spise anderledes, jeg burde holde op med at ryge bla. bla. bla.

Alle beslutninger taget ud fra denne burde-sindstilstand droppes oftest, så snart livet bliver lidt hårdt, og det kan du være sikker på, det bliver. Derfor skal det være en FAST beslutning, som du er FAST besluttet på at gennemføre, uanset hvad der sker. Altså en meget høj prioritet i dit liv. Hvis du tænker over, hvad du er god til, og hvor du har succes i dit liv, så er det temmelig sikkert der, hvor du har taget en fast beslutning om at gennemføre uanset hvad.

Er du god til dit job, så er det fordi, du er fast besluttet på at være god. Det indebærer måske, at du møder til tiden, er tændt og opmærksom når du er der, bruger tid på at netværke eller sætte dig grundigt ind i dine arbejdsopgaver og udføre dem grundigt. Er du god til en sport, er det fordi du har taget en fast beslutning om, at du skal til træning uanset hvad. Er du på eliteplan, er det måske kun død og sygdom, der holder dig fra træning.

6. Sæt din standard

Hvis din standard er, at du er en atlet, så vil alt hvad du gør afspejle, at du er en atlet. Du vil spise, sove, træne og tænke som en atlet. Hvis din standard er at betale dine regninger til tiden, så vil din økonomi afspejle det. Hvis din standard er at betale dine regninger til tiden nogen gange, så vil din økonomi afspejle det. osv.

7. Ritualer.

Du er nødt til at lave små daglige ritualer for at nå dine visioner for alvor, og lave vedvarende ændringer i dit liv. Alle har ritualer. Er du en atlet, vil du have gennemtænkt, hvad det første du skal gøre er, når du stiger ud af sengen om morgenen. Det er måske at tage løbeskoene på og tage en løbetur, eller have planlagt din mad og være udhvilet, så du har masser af energi til din træning om eftermiddagen. Er du overvægtig, er dit ritual måske at snooze alarmen 7 gange, inden du kæmper dig ud af sengen, fordi du hang ud for længe på nettet i aftes. Derefter sætter du måske kaffen over for at få et skud ”empty fire”. Du sidder måske oppe sent om aftenen og spiser for usundt og uregelmæssigt.

Dine ritualer vil lede dig til dine resultater og vil føre til din skæbne. Det er nemt at se, hvilke standarder og ritualer folk har. Hvis de er i fantastisk form, har masser af energi og overskud har de visse standarder og ritualer, som leder dem til det, og hvis de er overvægtige, har de ritualer, der leder til overvægt.

Tænk på dit forhold. Hvis du har et fantastisk passioneret, ærligt, dybt og udviklende kærlighedsforhold til din kæreste eller ægtefælle, så har du meget forskellige ritualer i forhold til, hvis du har et dårligt forhold. Du kommer fx. hjem, og det første du gør, er at tweete en eller anden eller sender en email, tænder for nyhederne, eller måske kommer du slet ikke hjem før meget sent hver dag.

Hvad er DINE ritualer? Et forhold er noget, der afspejler din indsats, altså dine standarder og ritualer. Er du oprigtig, ærlig og engageret, eller lader du dig styre af frygt og mangler nærvær? Tænk på at et intimt forhold kun opstår, hvis du kan være intim. Dvs. åbne dig helt og ærligt for din partner. Gør du ikke det, har I ikke et dybt, oprigtigt og intimt forhold. Det samme gælder først og fremmest forholdet til dig selv. Giver du forholdet den tid og opmærksomhed, som sikrer, at jeres kærlighed vokser sammen eller i hver jeres retning?
Jeg elsker at studere mennesker.

Jeg har studeret og arbejdet med succesfulde mennesker i mere end 25 år, og én ting jeg kan sige er, at succes eller fiasko ikke kommer pludseligt fra den ene dag til den anden. Fiasko er et produkt af alle de små ting, du misser at gøre på daglig basis; misser at vende tilbage på emails, misser at sige: “jeg elsker dig”, misser din træning, misser din søvn, misser at betale din regning osv.

Success er et produkt af, at du lykkedes med at tjekke din bankkonto, få sendt den lille mail, tage til din bedste vens fødselsdag, var der til dine børns optræden på skolen, lavede det lille opkald til din bedre halvdel i løbet af en travl dag og sagde ”Jeg elsker dig” uden nogen anden grund til at ringe. Det vil give dig en helt anden lykke og livskvalitet, end hvis du misser at gøre det. Lad os til sidst se på en af de vigtige grunde til, at du ikke gør det. Det Jeff Olsson kalder “Slide edge”-princippet.

8. “Slide edge”-princippet

“Slide edge”-princippet handler om: Alt hvad der ændrer dit liv til det bedre, er nemt at gøre, men det er også nemt IKKE at gøre. Og det er netop det, der gør, at de fleste ikke får det gjort. Du bliver nemlig ikke fed, kommer i god form, får det perfekte forhold, eller den perfekte økonomi lige pludselig. Det er et produkt af de små daglige ritualer, du udfører. Det er de små daglige ting gjort over tid, der gør, at du enten vokser eller visner. Det er en naturlov. Du kan ikke holde niveauet.

Nøjagtig som en plante vil du enten vokse eller visne. Fordi du ikke mærker effekten af dine små daglige ritualer, når du gør dem, så kan din underbevidsthed hurtig overtale dig til at springe over, for det betyder jo ikke noget. Eller gør det? Spiser du en usund kage eller en fast food burger, så bliver du jo ikke fed og får en blodprop. Det eneste du oplever i nuet er, at kagen smager godt og tilfredsstiller dig. Hvis du i stedet for fik smerter i brystet med det samme, ville det nok være sidste gang, du kørte forbi fastfood restauranten. Spiser du usundt dagligt i længere tid, så vil du over årene opleve, at du bliver fed og ender med en blodprop i værste tilfælde.

Det samme gælder, når du træffer det positive valg: at træne. Du mærker ikke, at du bliver stærkere eller kommer i god form i nuet, blot at det er hårdt. Men gør du det til et dagligt ritual, så vil du være et andet sted om en måned og et meget andet sted om et ½ år, og om 3 år vil du være i dit livs form.

Mit råd til dig er derfor, at du IKKE skal fokusere på at lave alt for store ændringer, for de er næsten altid dømt til at mislykkes. Vær realistisk og lav en lille kursændring ad gangen og hold så fast i kursen. Husk at du ikke mærker effekten i nuet, men det er altså vigtigt at holde fast, for du træner din integritet og koder din underbevidsthed.

Move2Peak ønsker dig hermed et godt nytår med masser af lykke og sundhed på din vej i 2018. Vi tror på dig![/vc_column_text][vc_raw_html]JTNDZGl2JTIwY2xhc3MlM0QlMjJmYi1saWtlJTIyJTIwZGF0YS1ocmVmJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZtb3ZlMnBlYWsuZGslMkZibG9nJTJGZ29kdC1ueXRhYXIlMkYlMjIlMjBkYXRhLWxheW91dCUzRCUyMnN0YW5kYXJkJTIyJTIwZGF0YS1hY3Rpb24lM0QlMjJyZWNvbW1lbmQlMjIlMjBkYXRhLXNpemUlM0QlMjJzbWFsbCUyMiUyMGRhdGEtc2hvdy1mYWNlcyUzRCUyMnRydWUlMjIlMjBkYXRhLXNoYXJlJTNEJTIydHJ1ZSUyMiUzRSUzQyUyRmRpdiUzRQ==[/vc_raw_html][vc_empty_space height=”10″][vc_raw_html]JTNDZGl2JTIwY2xhc3MlM0QlMjJmYi1jb21tZW50cyUyMiUyMGRhdGEtaHJlZiUzRCUyMmh0dHBzJTNBJTJGJTJGbW92ZTJwZWFrLmRrJTJGYmxvZyUyRmdvZHQtbnl0YWFyJTJGJTIyJTIwZGF0YS13aWR0aCUzRCUyMjYzMCUyMiUyMGRhdGEtbnVtcG9zdHMlM0QlMjIxMCUyMiUzRSUzQyUyRmRpdiUzRQ==[/vc_raw_html][/vc_column][vc_column width=”1/3″][templatera id=”1921″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vcex_staff_carousel items=”3″ animation_speed=”150″ timeout_duration=”5000″][/vc_column][/vc_row]

Relaterede artikler

Vejen tilbage efter din meniskskade

Er du en af de uheldige, der er blevet ramt af en beskadiget menisk? Vejen tilbage kan for mange virke lettere uoverskuelig bl.a. med spørgsmål om hvordan du opnår den bedste meniskskade genoptræning eller hvorvidt du skal vælge en meniskskade operation eller ej!

Læs mere »