Slut med golfalbue! Sådan slipper du af med dine albuesmerter
Langt de fleste tilfælde af golfalbue skyldes en simpel overbelastning på indersiden af albuen. Hvis du vil sikre, at du kommer effektivt af med dine smerter i albuen, er det vigtigt, at du finder ÅRSAGEN BAG dine golfalbue symptomer.
ER DU I TVIVL OM VI ER DE RIGTIGE TIL AT HJÆLPE DIG?
Helhedsorieteret og årsagsfokuseret behandling af golfalbue
Vores tilgang til behandling af golfalbue er unik og altid individuelt tilpasset. Vi sørger for at tage alle elementer med, som har indvirkning på den måde din albue bliver belastet på.
Du vil straks kunne mærke når noget går i den rigtige retning med dine albuesmerter.
Vores styrke er vores brede viden, øje for detaljer, og mangeårige erfaring med genoptræning af albuegener, hvilket sikrer dig de bedste forudsætninger for at kunne vende tilbage til et aktivt liv uden gener.
Hvad er en golfalbue helt præcist og hvad er den IKKE?
Selve navnet ”golfalbue” er blot en definition man bruger for at få en fælles betegnelse for placeringen af dine smerter. En golfalbue har som sådan ikke andet med golf at gøre end, at de muskler som overbelastes, benyttes i golf til at styre grebet på golfkøllen og rotationen af underarmene undervejs i golfsvinget. Det er derfor ikke kun golfspillere, der oplever golfalbue symptomer. Generne kan komme af alle aktiviteter som involverer de muskler, der bøjer fingre og håndled samt roterer underarmen indad, hvilket jo dækker en del ud over golf.
Golfalbuen er defineret som overbelastet albue/betændelse i albuen på indersiden, MEN… for at opnå en holdbar genoptræning er det vigtigt at forstå, at betændelsen er der af en ÅRSAG (mere om det senere).
De typiske symptomer ved golfalbue
- Ondt i albuen omkring det inderste knoglefremspring.
- Det kan evt. føles som albuesmerter, der stråler let ned langs underarmens inderside/forside.
- Der er som regel ikke smerter i hvile.
- Albuesmerterne kommer typisk ved fysisk aktivitet som involverer fingrenes/håndleddet og albuens muskler, og forværres jo længere tid aktiviteten udføres.
For at få styr på din golfalbue er det vigtigt at du får udelukket andre typer af smerteproblematikker i din underarm og albue, så du er sikker på at du ikke overser et eller andet vigtigt i din genoptræning. Nedenfor finder du en liste med de klassiske albueskader.
Klassiske albueproblemer | Symptomerne |
---|---|
Tennisalbue (lateral epicondylit) | Smerter i albuen på yderste knoglefremspring, der typisk forværres af aktivering af håndleddets og fingrenes strækmuskler eller når underarmen drejes udad som ved brug af f.eks. en skruetrækker. |
Musearm | Kan variere som smerter i håndled, underarm, albue, overarm, skulder og nakke. Forværres typisk af arbejde der kræver finere motorik som musearbejde og tastaturarbejde. En musearm omfatter mange forskellige tilstande i skulder, arm, håndled og hånd, således at både symptombilledet og diagnosen vil variere, alt efter hvilke anatomiske strukturer, der er overbelastet. Fællesnævneren er, at generne skyldes langvarigt arbejde ved computertastatur eller –mus. |
”Studenter albue” | Øm albue ved knoglefremspringet på bagsiden. |
Tricepstendinit | Smerter bag på albuen omkring hæftet for tricepsmusklen. |
Bicepstendinit | Smerter i albueled forrest i albuen omkring hæftet for bicepsmusklen. |
Smerter i albuen som skyldes nerveafklemning | Udefinerbare smerter i og omkring albuen. Som regel kan smerterne fremprovokeres ved rotation eller sidebøjning af nakken, rotation af skulderen og albuen samt vip i håndleddet. |
Akutte skader i albuen | Smerter kan fremkomme alle steder i albuen. Ses ofte i nærheden af drejeleddet (øvre ydre del af underarmen) især ved faldtraumer, hvor der er taget fra med armen eller ved pludselige træk i armen. |
Hvad er det der giver mig smerter i albuen?
Smerter er kort fortalt din krops måde at fortælle dig at der er et område der bliver belastet uhensigtsmæssigt og at der er brug for din opmærksomhed på dette område.
En golfalbue er per definition en betændelsestilstand i de muskler og/eller sener, der sidder fast på indersiden af albuen. DET ER VIGTIGT at forstå, at betændelsen er der af en årsag og er kommet fordi albuen er blevet OVERBELASTET.
Ofte får inflammation / betændelsen skylden for vores smerter og anbefalingen lyder typisk på smertestillindende (anti-inflammatorisk) medicin i en periode MEN inflammationen skal være til stede når din krop beskadiges/overbelastes. Dette er en HELT NATURLIG del af din krops helingsevne. At hæmme inflammation med smertestillende (som. f.eks. Ipren eller Ibuprofen) giver derfor ingen mening. Det er ganske rigtigt at inflammation kan have en medvirkende del af din smerteoplevelse men det er IKKE ÅRSAGEN!
Det er først på det tidspunkt hvor den samlede mængde af betændelse (fordi din albue overbelastes) når et vist niveau og dermed signalerer til dit nervesystem om at der er noget galt ELLER…
dit nervesystem opfatter den måde du bruger din albue på som uhensigtsmæssig, at PROBLEMET opstår. Smerten i din albue har ÉT formål, nemlig at gøre dig klar over, at der et område der bliver belastet på en måde som ikke er hensigtsmæssig. Det STORE spørgsmål er så hvad det er der har forårsaget overbelastningen og fået dit nervesystem til at reagere.
Den nemmeste måde at inddele overbelastninger på, er i to kategorier.
- “Engangsforestillingen” – Her går smerterne i sig selv efter et par dage og er enten helt væk næste gang du laver samme aktivitet eller dukker kun op i en mindre udgave. Hvis det er tilfældet var det højest sandsynligt selve aktiviteten den dag, der bare var for meget og medførte en golfalbue.
- Den ”kroniske” overbelastning – Her forsvinder generne IKKE i løbet af et par dage. Hvis golfalbuen ikke forsvinder når albuen får ro, eller bliver ved med at komme igen når du bruger din albue, er det som regel fordi der er sket et eller andet, der gør at din albue er under kontant overbelastning. Din albue får altså på intet tidspunkt fuldstændigt ro og der kan være en konstant ophobning af betændelse, som medfører at du hele tiden ligger lige på vippen i forhold til om din krop giver dig et smertesvar eller ej. Ofte skal der ganske lidt aktivitet til at skubbe dig ud over kanten.
Hvad så hvis jeg har fået at vide at jeg har en kronisk golfalbue?
Kronisk er desværre et meget misforstået term, så lad os lige slå fast hvad det egentligt dækker over – KRONISK er nemlig IKKE LIG uhelbredelig, som mange tolker det. Det eneste en kronisk golfalbue betyder er, at du har haft smerterne i mere i mere end 6 mdr – INTET ANDET.
Kroppen har en fantastisk evne til at hele hvis bare den har de rigtige forudsætninger. Hvis forholdene for at din albue derimod ikke er optimale er det klart at der ikke er plads til at hele. Når du først har fundet frem til årsagen bag din golfalbue, vil du ændre ophobningen af betændelse og din albue vil som regel stoppe med at gøre ondt.
Hvis du vil have en langvarig løsning er du nødt til at fokusere på hvorfor din albue er under konstant overbelastning. Hvis du først får fjernet overbelastningen så forsvinder betændelsen jo af sig selv.
Mange forsøger at komme af med deres albueskade ved at bruge aflastende hjælpemidler som f.eks. albuebind eller dæmpe betændelsen med diverse anti-inflammatoriske midler eller blokader. Problemet er bare, at i langt de fleste tilfælde vil dette kun have en symptomlindrende effekt. Det betyder ikke at de du ikke kan blive symptomfri ved brug af albuebind eller smertestillende, men det er langt fra sikkert at du har haft fat i ÅRSAGEN .
Du vil med stor sandsynelighed bare have skabt et bufferområde, hvor din krop lige når at komme op til overfladen og trække vejret. De ubalancer, der fik korthuset til at vælte i første omgang er der stadig og det er derfor, i de fleste tilfælde, kun et spørgsmål om hvornår de samme eller helt nye symptomer dukker op igen.
Vejen ud af dine albuesmerter!
Nu hvor du ved mere om smerter, bliver det klart, at vejen ud af dine smerter i langt større grad handler om at:
- at ændre inputtet til dit smertesystem bl.a. ved:at fjerne årsagen til at strukturen i din albue bliver overbelastet så der ikke ophobes betændelse
- at ændre den information nervesystemet modtager fra bl.a. dine led, musker og sener, f.eks. gennem opbygning af bedre stabilitet, mobilitet og bevægemønstre.
- ændre den måde dit smertesystem, tolker det der foregår. f.eks ved:at lære det, at det er OK et belaste albuen og der skal mere til før “alarmklokkerne ringer”. Dette kan gøres gennem smerte- og bevægelses coaching
ER DU I TVIVL OM VI ER DE RIGTIGE TIL AT HJÆLPE DIG?
De typiske årsager til din golfalbue!
En overbelastning viser sig ofte der hvor du er svagest i albuen og der kan være mange årsager til at du har fået ondt i albuen. Det vigtigste at forstå, når det kommer til overbelastningsskader er de to følgende ”regler”
- der kan være forskellige årsager til præcist samme smerteoplevelse hos to forskellige personer samme årsag kan give to forskellige overbelastninger og derved også forskelig smerteoplevelser. Dog kan man godt forenkle behandlingstilgangen en smule, da det i sidste ende ”blot” handler om at genskabe et godt bevægemønster så du belaster de forskellige dele af albuen som de er designet til.
- Albuesmerter opstår oftest fordi albuen skal kompensere for nedsat funktion andre steder i kroppen – især skulder/skulderbælte og håndled. Albuen er mellemleddet mellem hånden og skulderen og i mange tilfælde skal ÅRSAGEN til smerter i albuen derfor findes i netop hånden/håndleddet eller skulderen/skulderbæltet.
Et klassisk eksempel med golfalbuen er nedsat funktion i skulderens indadrotatorer. Albuen og skulderen samarbejder når vi drejer armen og underarmen indad. Det betyder groft set, at hvis skulderen kun fungerer 80 %, så må albuen arbejde ekstra for at du kan vedligeholde samme funktion
Det kan dog sagtens være at årsagen til skulderens manglede funktion skal findes et helt andet sted. Forudsætningen for skulderbladets stabilitet er din rygsøjle (hvor nerverne til de muskler der styre albuen også kommer fra), ribben og de mangle muskelslynger, der påvirker skulderbladet. Årsagen kan altså komme mange steder fra.
Så længe kroppen har mulighed for at skabe en ny kompensationsstrategi for at undgå smerter ved et område, der ikke fungere optimalt, vil den gøre det. Problemet er bare at det skaber en overbelastning omkring et nyt område, og kroppen skal så finde en ny strategi for at undgå overbelastning her. Så længe der er mulighed for at smide “skraldet” et andet sted hen, gør kroppen det. På et eller andet tidspunkt vil kroppen løbe tør for kompensationsmuligheder. Overbelastningen ender som regel det ”svageste” sted i de funktionskæder som ikke fungerer optimalt.
Lidt forenklet betyder det at din golfalbue principielt kan have udspring fra stort set alle områder i din krop. Det behøver dog ikke være så komplekst. Din golfalbue kan skyldes en simpel låsning/blokering af albuens drejeled, og alt der kræves er simpel mobilisering og at få styr på musklernes funktion omkring drejeleddet.
Forskellige årsager til en golfalbue:
Mulig årsag | Hvor |
---|---|
Uvant belastning | Generelt brug af armen. |
Stramt bindevæv | Ofte omkring overarmen og albuen. |
Nedsat ledbevægelighed | Håndleddet, albueleddet, albuens drejeled, skulderen, skulderbladet eller nakken. |
Forkert ledstilling og eller låsning | Ofte omkring albuens drejeled. |
Generelt dårlig arbejdsstilling / bevægemønster | Ofte relateret til kontorarbejde med mus/tastatur eller sportsaktiviteter hvor albuen er involveret som ketcher sport, golf, roning og flere øvelser inden for styrketræning. |
Nerveafklemning | Nakken, kravebenet, albuen. |
Nedsat muskel- eller muskelfiberfunktion | Samtlige af underarmens muskler samt alle muskelslynger der har direkte eller indirekte indvirkning på albuen. |
Nedsat eller manglende stabilitet | Håndleddet, albuen, skulderen, nakken. |
Arvæv | Omkring skulderen, albuen eller håndleddet. |
Ovenstående er eksempler på typiske steder hvor det er gået galt når man har fået sig en golfalbue. Vejen ud af dine albuesmerter afhænger selvfølgelig af hvilken årsag, der ligger bag DINE ændrede bevægemekanismer i albuen.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis dine golfalbue symptomer ikke aftager af sig selv i løbet af 2-3 uger er det en god ide at søge hjælp da det så tyder på at din krop har brug for et skub for at kunne genskabe et optimalt bevægemønster og give slip på smerten.
Har du brug for hjælp til at endelig at få styr på din golfalbue?
Vores tilgang til behandling af golfalbue er unik og vi hjælper hele tiden klienter med akutte og kroniske albueproblematikker tilbage til deres foretrukne sport/aktivet. Hvor du skal sætte ind for at få det mest optimale genoptræningsforløb er meget individuelt men det er her vi kan hjælpe.
Vores fokus er dog ikke kun at hjælpe dig med at blive smertefri, men også at hjælpe dig med at undgå evt. fremtidige problemstillinger så du ikke igen bliver sat tilbage!
MOVE2PEAK
FREDERIKSBERG
- Årsagsfokuseret fysioterapi
- Løbestilscoaching
- Genoptræning efter sportsskader
- Åndedrætstræning