Slut med iskiassmerter! Få styr på dine smerter fra iskiasnerven, hvis de altså kommer derfra!

Mange oplever på et eller andet tidspunkt iskiassmerter, og desværre også at det kan være svært ved at finde en holdbar iskiasnerve behandling.

For at finde en holdbar løsning på dine iskiassmerter skal du have styr på hvor generne kommer fra samt sikre at dit smertesystem ikke er giver dig unødige smerteroplevelser.

Det er nemlig ikke altid at det er en afklemning af iskiasnerven, der er problemet! Læs videre for at finde ud af mere...

Inden vi graver ned i hvad der kan ligge bag dine gener, så lad os starte med at få styr på hvad ”iskiassmerter” egentligt dækker over.

”Iskiassmerter” eller ”iskias syndrom” dækker over en bred vifte af symptomer som smerter eller ubehag i lænden og balden, og evt. smerter ned i benet svarende til forløbet på den store iskiasnerve.

For at sikre at du får styr på hele din smerteproblematik er der to områder du skal have styr på:

  1. Dit nervesystem (smertesystem)
  2. Dit bevægemønster (mekanikken, led for led og samlet når du bevæger dig)
iskiassmerter, iskias behandling, smerter iskias

Få styr på den måde din krop belastes på, så dit smertesystem ikke har noget konkret årsag til give dig en smerteoplevelse!

Lidt kort kan man dele iskiassmerterne ind i to mekaniske ”årsagsgrupper”:

  1. Gruppen hvor der er påvirkning af selve iskiasnerven.
  2. Gruppen hvor der IKKE er påvirkning af iskiasnerven, men symptombilledet er det samme.

For at finde frem til hvordan du får den bedste mekaniske løsning på dine iskias symptomer, er det vigtigt at finde frem til hvilken gruppe du befinder dig i samt 1) hvor det er i dens i forløb, at iskiasnerven bliver påvirket (hvis det altså er det der er problemet) eller 2) hvad det så er der skaber din smerteoplevelse hvis det altså IKKE er iskiasnerven der bliver påvirket. 

Når iskiasnerven ER påvirket!

Hvis man mekanisk har en iskiasnerve i klemme i sted i den forløb, er det nødvendigt at klarlægge hvor nerven bliver forstyrret. Ved iskias symptomer, der er i disse tilfælde ses ofte i mekaniske ubalancer såsom:

  • diskusprolabs i lænden,
  • ledlåsning i lænden,
  • spinalstenose (forsnævring af den kanal, hvor nerven løber ud fra rygsøjlen).

Det er dog vigtigt at allerede nu at pointere 1) at mekanikken LANGT FRA er den afgørende faktor for om du oplever iskiassmerter og 2) at selv om forskellige røntgenbilleder eller MR scanninger har lagt dommedagsslør ned over din krop så er der ofte en vej helt ud af dine smerter!

Når iskiasnerven IKKE er påvirket!

Den største udfordring, når det kommer til behandling af iskiassmerter er, at der er masser af forskellige mekaniske ubalancer, som kan skabe præcist samme smertebillede, ikke to personer er ens. I tilfælde hvor iskiasnerven IKKE er påvirket ses ofte et skævt bækkenled (ofte forårsaget af ændringer i muskelfunktionen omkring bækkenet eller ubalancer omkring ryggen eller fødderne).

Det vigtige er dog at sikre at du ikke kun er i gang med symptombehandling. Mange begynder at strække på bl.a. Piriformismusklen for at symptomlindre og oplever da ofte en kortvarig lindrende effekt. At en muskel bliver overaktiv skyldes dog ofte at den er blevet tvunget til at gøre arbejdet for andre muskler, der ikke længere fungerer optimalt. 

Når noget går galt et sted, er kroppen nødt til at finde en løsning for at bibeholde så meget funktion som muligt, hvilket ofte medfører et kompensationsmønster som f.eks. en overaktiv og stram Piriformis muskel! Hvis det du laver kun har en symptomlindrend effekt er det derfor ofte et et tegn på at der ligger en dybere ubalance i kroppen og at du endnu ikke har fundet selve årsagen.

Iskiassmerter og graviditet!

Iskiassmerter opleves ofte blandt gravide og opstår især mod den sidste del af graviditeten – primært på grund af den øgede belastning på lænden og bækkenetI takt med at maven vokser ændres mekanikken omkring hoften og bækkenet tvinges forover i en, for nogen, mere belastende stilling, hvor der skal mindre til før der opstår en overbelastning. 

Løsningen er i langt de fleste tilfælde at opbygge mere meget stabilitet (i form af bedre styrke og samarbejde mellem musklerne omkring ryggen og bækkenet) så nervesystemet igen får en oplevelse af at der er styr på kroppen og derved ikke har brug for at ringe med alarmklokkerne.

Hvad er det egentligt der sker når du oplever iskiassmerter?

Der er sket rigtigt meget inden for smerteforskning og vores forståelse af hvad det er der gør ondt, har ændret sig markant. For dig betyder det helt specifikt at du kan opnå en langt bedre genoptræning af dine iskiassmerter da vi nu ved meget mere om hvad der er, der kan være med til at skabe dine iskias symptomer.

For at gøre en lang historie kort ved vi i dag fra forskningen at, det er vores hjerne som 100% bestemmer om vi oplever smerter eller ej. Bare rolig, det betyder ikke at det er øverste etage der er galt på den, MEN…. hvis det er hjernen der bestemmer, hvorfor gør det så ondt i ryggen, hoften, balden og/eller benet? 

En af hjernens opgaver er konstant at holde øje med at din krop fungerer optimalt og at der ikke er nogen områder, der bliver belastet “uhensigtsmæssigt”.

Når du får en skade eller overbelaster et område i kroppen (f.eks. en muskel, sene, ledbånd eller et led), er det din hjernes opgave at vurdere omfanget af skaden og evt. give dig en smerteoplevelse for at beskytte det skadede/overbelastede område. Smerten har altså til formål at gøre dig opmærksom på, at der er noget der ikke er som det bør være.

Det er altså i LANGT STØRRE GRAD dit nervesystem, der er afgørende for om du oplever iskiassmerter eller ej. Hvis dit nervesystem IKKE tolker din krop som værende i “fare”, vil sandsynligheden for at du oplever smerter være minimal. 

Der findes masser af eksempler på personer som er fuldstændigt smertefri, MEN hvor deres scanningsbilleder viser mere eller mindre markante diskusprolabser. Grunden til at de kan være smertefri trods scanninger der viser en vævsskade er at deres nervesystem overordnet oplever at der er styr på tingene og kroppen sagtens kan håndtere det der ligger under overfladen. Det er altså IKKE KUN mekanikken, der afgør din smerteoplevelse. Lidt ligesom hvis du får et blåt mærke, hvor der jo også er en skade på dit væv, men sjældent du mærker noget til det før det bliver trykket ind i det.

Du kan faktisk bruge din smerteoplevelse konstruktivt. Hvis du f.eks. laver noget der gør at du får mere ondt er det tegn på at du måske skubber kroppen i en lidt forkert retning, hvorimod aktivitet der giver mindre smerte viser at du bruger kroppen på en måde der er med til at skabe balance. 

Hvilke aktiviter, øvelser mm., der øger eller dæmper dine iskiassmerter kan dog være meget individuelle og det er langt fra sikkert at det giver mening når du står midt i alle generne. 

Set med behandlerøjne, og vores viden om hvordan kroppens mange systemer påvirker hinanden på kryds og tværs, kan der dog være en masse sammenhæng, som giver en større forståelse for den smerte du oplever.

Gør dit nervesystem din smerteoplevelse værre end nødvendigt?

Af og til hænder det at nervesystemet kommer ud af balance og begynder at overreagere på de signaler, der sendes tilbage fra kroppens forskellige dele. I disse tilfælde kan der opstå diffuse smerter rundt om i kroppen og selv helt almindelige bevægelser kan blive smertefulde uden nogen egentligt mekanisk årsag bag

Hvis der oveni er en reel påvirkning af iskiasnerven bliver det klart at smerteoplevelsen muligvis vil blive endnu kraftigere og mere uudholdelig. Der kan være mange årsager til at nervesystemet bliver oversensitivt, men heldigvis kan det hjælpes tilbage til normal funktion.

Når nervesystemet overreagere er bevægelse faktisk noget af det bedste du kan gøre MEN, det skal hele tiden være med respekt for din smertegrænse så du ikke laver aktiviteter der forværre den “onde cyklus”.

Gennem målrettet analyse af hvad der der ligger bag det “forhøjede alarmberedskab” samt individuel bevægetræning og smertecoaching kan du stille og roligt hjælpe dit nervesystem tilbage til en mere normal reaktion og kommer ud af dine iskias smerter! 

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Hvis dine iskiassymptomer ikke aftager af sig selv i løbet af 2-3 uger, er det en god ide at søge hjælp. Det der er vigtigt for dig er at komme frem til, HVORFOR dine iskias symptomer er opstået – ÅRSAGEN bag det hele – om den så skal findes i et oversensitivt nervesystem eller mekanisk i ryggen, hoften, foden eller andre steder.

Husk at iskiassmerter KUN er den samlede betegnelse for et symptombillede og ikke årsagen bag symptomerne. Du kan sagtens have præcist samme symptomoplevelse som en anden person, mens årsagen kan komme fra helt forskellige steder.

Hvar du brug for hjælp til at få styr på årsagen bag dine iskiassmerter!

Vores erfaring med behandling af iskiassmerter er stor og vores tilgang unik. Vi hjælper vores klienter gennem en dybdegående undersøgelse, der kortlægger de ting der ligger bag deres iskiassmerter og sørger for at forløbet hele tiden er individuelt optimeret forløb.

Vores fokus er dog ikke kun at hjælpe dig med at blive smertefri, men også at hjælpe dig med at undgå evt. fremtidige problemstillinger så du ikke igen bliver sat tilbage!

Book tid til dybdegående undersøgelse og behandling på en af vores klinikker nedenfor

MOVE2PEAK
FREDERIKSBERG

Relaterede artikler

Vejen tilbage efter din meniskskade

Er du en af de uheldige, der er blevet ramt af en beskadiget menisk? Vejen tilbage kan for mange virke lettere uoverskuelig bl.a. med spørgsmål om hvordan du opnår den bedste meniskskade genoptræning eller hvorvidt du skal vælge en meniskskade operation eller ej!

Læs mere »

Send en besked til os med dine spørgsmål og så vender vi tilbage på mail eller telefon!

[contact-form-7 id="4" title="Contact form 1"]