Har du ondt i ryggen eller rygproblemer?

De typiske problemstillinger i ryggen og hvorfor de kommer!

Segmental instabilitet (hold i ryggen/hekseskud/facetledssyndrom)

Den absolut hyppigste problemstilling omkring ryggen er det, man kalder for segmental instabilitet, i dagligdagssprog også kendt som hekseskud, hold i ryggen eller facetledssyndrom. Den primære årsag til den segmentale instabilitet er netop manglende stabilitet omkring de enkelte ryghvirvler. Stabilitet af ryggen og bevægelsen af de enkelte ryghvirvler skal skabes af en balance mellem følgende 4 områder:

• Optimal kropsholdning: Når kropsholdningen er optimal, har de stabiliserende ledbånd og muskler langt bedre arbejdsforhold.
• Korrekt funktion af din ”CORE” muskulatur: Når din ”CORE” ikke fungerer korrekt, er der nedsat stabilitet omkring lænden. Det typiske er, at man rent faktisk forsøger at bruge den ydre enhed til både at skabe stabilitet og bevægelse, hvilket ikke er særligt hensigtsmæssigt.
• Korrekt funktion af de muskler, der ligger helt op at de enkelte ryghvirvler: Hvis de små muskler, der ligger tæt op af ryghvirvlerne, ikke styrer ryghvirvlerne korrekt, vil der være nedsat stabilitet og tendens til, at ryghvirvlerne bevæger sig skævt på hinanden.
• Korrekt funktion af de muskelslynger, der spænder hen over overkroppen: Når du bevæger din krop, bruger du oftest flere dele på en gang. For at gøre dette mest effektivt bruger du flere muskler på en gang og i bestemte muskelkæder (f.eks. arbejder den store vingemuskel sammen med den store baldemuskel på den modsatte side af kroppen. Sammen skaber de stabilitet på kryds af ryggen). Når muskelslyngerne ikke fungerer korrekt, kan de ikke skabe samme stabilitet på tværs af kroppen, når du bevæger dig.

De klassiske symptomer ved segmental instabilitet kan du finde i tabellen nedenfor.

Instabilitet eller låsning i bækkenleddene

I flere tilfælde med ondt i ryggen er det rent faktisk ikke ryggen, der er problemet men derimod bækkenleddene. Bækkenleddene er leddene mellem korsbenet og de to bækkenskåle. Selv om leddene kun kan bevæge sig ganske få grader, kan de godt forskubbe sig i en retning, så der kommer smerter i ryggen. Hvis den ene bækkenskål bevæger sig forover i forhold til korsbenet, ”åbner bækkenleddet op” og bliver ustabilt. Hvis bækkenskålen derimod bevæger sig bagover i forhold til korsbenet, ”lukkes bækkenleddet” og det bliver for låst. Det mærkelige er, at symptomerne rent faktisk ofte kommer i den modsatte side af det led, der enten er ustabilt eller låst. I visse tilfælde kan begge bækkenskåle være forskubbet, men i hver sin retning. Placeringen af symptomerne vil her variere fra person til person.

Den hyppigste årsag til, at bækkenleddene enten bliver ustabile eller låser, er dårlig styring af bækkenskålene og korsbenet, når du bevæger dig. For at dine bækkenskåle og dit korsben kan styre optimalt i forhold til hinanden, skal følgende områder være på plads:

• Optimal kropsholdning: Når kropsholdningen er optimal, er dit korsben og dine bækkenskåle placeret korrekt i forhold til hinanden, når du står op. Du har derved et bedre udgangspunkt at bevæge dig ud fra. Det normale er, at bækkenskålene er tippet en anelse forover (5-7 grader hos mænd og 7-10 grader hos kvinder). I den normale stilling har de muskler, der styrer leddene også langt bedre arbejdsforhold (især når du er aktiv).
• Korrekt funktion af din ”CORE” muskulatur: Den nederste del af din m. Transversus sidder på forkanten af dine hofteskåle og hjælper derfor med til at styre dem, når du bevæger dig. Det samme gælder for din bækkenbundsmuskulatur, der sidder fast på både korsbenet og bækkenskålene. Desuden skal din ”CORE” muskulatur sørge for, at ryggen er stabil, så de muskler, der krydser ryggen og påvirker bækkenet, kan fungere som de skal.
• Tilpas smidighed og styrke af de muskler, der løber over hoften: Hvis de muskler, der løber over hoften, er for stramme, vil de have tendens til at trække bækkenet i en bestem retning. Et godt eksempel er m. Rectus Femoris (der er en del af den 4-hovedet knæstrækker – den forreste lårmuskel). Den starter oppe på forkanten af hofteskålen, og slutter under knæskallen sammen med de andre 3 muskler. Hvis denne muskel er for stram, vil den trække bækkenskålen forover, både når du hviler og er aktiv, hvilket kan medvirke til, at bækkenleddet bliver ustabilt. Det samme gælder hvis dine hasemuskler f.eks. ikke er stærke nok. En af hasemusklernes funktion er netop at hjælpe med at holde bækkenskålen i balance, når f.eks. m. Rectus Femoris og hoftebøjerne trækker den forover. Hvis hasemusklerne ikke er stærke nok, kan de ikke holde bækkenskålen tilbage, og den vil, som før, dreje forover og leddet bliver ustabilt.
• Korrekt funktion af de muskelslynger, der spænder hen over bækkenleddene: Som nævnt ovenfor, har vi en skrå muskelslynge bag på kroppen (bestående af den store vingemuskel og den store baldemuskel på modsatte side). Denne slynge er meget vigtig for stabiliteten i dit bækkenled, når du bevæger dig og er fysisk aktiv. Denne slynge er blandt andet med til at sørge for, at kraften fra dine ben bliver ført korrekt op gennem kroppen til dine arme (eks. baghåndsslag i tennis).
• Korrekt samarbejde mellem musklerne omkring bækkenleddene: Når du bevæger dig, skal dine muskler starte i en bestemt rækkefølge for at sikre, at du først skaber stabilitet og derefter bevægelse. For dine bækkenled gælder det bl.a., at den store baldemuskel skal starte et splitsekund før, du begynder at bruge dine baglår. Hvis du ikke starter med at skabe stabilitet før bevægelse, kan det resultere i, at bækkenskålene bliver trukket skævt.

De klassiske symptomer ved manglende stabilitet i bækkenleddene er smerter henover lænden, ofte kun (eller mere) i den ene side. De forværres/provokeres når man bukker sig både forover og bagover og kan godt føles lidt jagende. Der kan også være smerter ned i balden og ned i det ene baglår (både under aktivitet, men også når du ikke laver noget). Smerterne kommer dog meget sjældent længere ned end til knæet. Generne forværres som regel af aktivitet som f.eks. løb og havearbejde, og kan blive der, selv længe efter du er stoppet med aktiviteten.

Skoliose (strukturel vs. funktionel)

En ”normal” ryg ser helt lige ud, hvis man kigger på den bagfra. Har man en skoliose, vil ryggen derimod ligne et S set bagfra. Det vigtigte ved en skoliose er, at finde ud af om man har den fordi kroppen er bygget sådan (en strukturel skoliose), eller om den er kommet, fordi man har trukket ryggen skævt (funktionel skoliose – f.eks. gennem meget ensidigt arbejde). Det er heldigvis forholdsvis enkelt, at finde ud af hvilken type man har. Hvis ryggen retter sig op og bliver lige, når man bukker sig forover, er skoliosen (i langt de fleste tilfælde) funktionel. Hvis S´et derimod stadig er der, når man har bukket sig forover, er skoliosen (i langt de fleste tilfælde) strukturel.

Behandlingen af skoliosen vil variere en anelse alt afhængigt af, hvilken af de 2 former man har. For den funktionelle skoliose er det vigtigt, at man finder frem til hvad det er, der har trukket ryggen skævt og får det rettet gennem stræk, mobilisering og træning. Er skoliosen derimod strukturel handler det i større grad om, at sikre at ryggen har så god bevægefrihed som muligt og at de muskler, der arbejde omkring ryggen fungerer så godt som muligt. Det lyder umiddelbart ens, men spørgsmålet er om man kan rette skoliosen op eller ej.

En skoliose er ikke altid symptomgivende. De typiske symptomer er muskelømhed, triggerpunkter langs ryggen og oplevelse af ustabilitet omkring bestemte områder.

Discus degeneration og discusprolaps

Mellem samtlige af dine ryghvirvler ligger der en discus. Denne discus er opbygget af en geleagtigt kerne (nucleus pulposus), der er omringet en fibrøs ring (annulus fibrosus). Discus degeneration opstår, når discen ikke bliver næret ordentligt og ringen bliver mindre fleksibel. Når ringen bliver mindre fleksibel, kan der ske det, at kernen (hvis den bliver skubbet bagud mod rygmarven) begynder at bryde igennem de indre lag i ringen. Når det sker, er der opstået en discusprolaps. Symptomerne begynder at opstå, når gelekernen er vandret så meget bagud, at den enten begynder at trykke på selve rygmarven eller skråt bagud mod en af nerverødderne (der kan altså godt være discussymptomer, selvom alle ringens lag er intakte). Lidt afhængigt af hvor slemt discen er beskadiget, inddeler man en discusprolaps i 3 kategorier:

• Discus protrusion: Gelekernen er skubbet bagud mod rygmarven eller nerverødderne, men alle lagene i ringen omkring gelekernen er intakt.
• Egentlig prolaps: Gelekernen er skubbet bagud mod rygmarven eller nerverødderne, og dele af ringens lag er brudt.
• Fri prolaps: Gelekernen er skubbet ud mod rygmarven eller nerverødderne, og den er brudt igennem hele ringen.

Trykket på rygmarven eller nerveroden kan medføre 2 forskellige typer af symptomer, der ofte forekommer samtidigt i større eller mindre grad:

• Forstyrrelser i de signaler som nerven modtager fra armene eller benene. Dette kan føles som smerter i arme eller ben, nedsat følelse på huden, nedsat følelse af varme og kulde.
• Forstyrrelse af de signaler som nerven sender ud til musklerne. Dette vil opleves som nedsat kraft i armene eller benene.
  Placeringen og intensiteten af ovenstående symptomer vil afhænge af, hvilken discus prolapsen er i, samt hvilken af de 3 katergorier discusprolapsen falder ind under.

Der er som regel flere årsager til, at man får en discusprolaps. Følgende er blandt de væsentligste årsager til, at der opstår en discusprolaps:

• Optimal kropsholdning: Når kropsholdningen er optimal, er vægten ligeligt fordelt på dine disce størstedelen af tiden. Hos de fleste med discusprolaps vil man se, at lænden er blevet for flad. Når lænden bliver flad skubbes kernen nemlig bagud, hvor den begynder at trykke på ringen i discen. Har man holdningsmæssigt set en flad lænd vil kernen derfor presse på ringen størstedelen af tiden. Desuden vil presset på ringen blive langt større, når man bevæger sig og f.eks. løfter ting, hvis lænden allerede er flad, hvilket øger risikoen for en discusprolaps.
• Korrekt funktion af din ”CORE” muskulatur: Din ”CORE” skal sørge for, at dine ryghvirvler bliver holdt stabilt i forhold til hinanden, når du bevæger dig. Hvis dine ryghvirvler bevæger sig skævt i forhold til hinanden (især når du løfter ting), ændres presset på ringen voldsomt, hvilket kan medvirke til at ringens forskellige lag kan briste.
• Optimal næring af din disc: Discen består primært af væske og fibre. I modsætning til mange andre strukturer indeholder discen ikke blodkar. Den er derfor nødt til at få næringsstoffer på en anden måde. Dette gør discen på samme måde som en svamp, hvor der pumpes noget væske ud med affaldsstoffer, når discen presses sammen (sker i løbet af dagen og ved belastning), og suges væske med næringsstoffer ind, når discen udvider sig (sker i løbet af natten eller når du hviler dig). Det er derfor super vigtigt, at man er aktiv i løbet af dagen da dette hjælper med til at forbedre pumpebevægelsen. Er man i en situation hvor man sidder ned mange timer om dagen, har man derfor øget risiko for at få en discusprolaps, og det kan derfor godt betale sig at rejse sig ofte og få bevæget kroppen igennem.
• Vedligeholdelse af optimal væskebalance: Det absolut vigtigste for din krop er, at sikre at alle dine organer og din hjerne fungerer optimalt. Din væskebalance har stor betydning for funktionen af dine organer. Hvis du er dehydreret, vil kroppen derfor begynde at lede efter væske andre steder i kroppen. Dette betyder, at din krop bl.a. begynder at trække væske væk fra discen. Når det sker, bliver ringen mindre fleksibel og lettere at bryde igennem for gelekernen. Optimal væskebalance er derfor ekstremt vigtigt i forbindelse med at undgå en discusprolaps, og for at heling af discen kan ske så hurtigt som muligt.

De klassiske symptomer ved discusprolaps kan du finde i tabellen nedenfor:

Andre problemstillinger i ryggen og tilhørende symptomer

Nedenfor kan du finde en oversigt over andre, men mindre typiske problemstillinger, der kan give smerter i ryggen.

Slut med have ondt i ryggen!

Når du skal af med dine smerter i ryggen er det vigtigt, at du får styr på den præcise årsag (præcise årsager) til, at problemet er opstået. Det er derfor vigtigt at sikre, at din behandler kan hjælpe dig med følgende:

• Finde hovedårsagen til du har ondt i ryggen (alle hovedårsager, hvis der er flere).
• Lave uddybende tests omkring din kropsholdning, især omkring ryggen og bækkenet.
• Hjælpe dig med at genskabe funktionen af samtlige muskler omkring ryggen, der ikke fungerer korrekt.
• Finde evt. andre supplerende faktorer, som har indflydelse på dine smerter i ryggen.
• Teste om du har direkte skader på nogle af ryggens strukturer, hvis din skade er opstået akut.
• Give dig den rigtige vejledning og behandling i forhold til den årsag der er fundet.
• Lave træningsprogrammer af højeste kvalitet så du er sikker på, at de rigtige muskler bliver stimuleret på den rigtige måde. Dette er vigtigt, da dine muskler skal stimuleres på forskellige måder alt afhængig af, hvilken funktion musklen har i kroppen. Et individuel designet træningsprogram vil ud over at korrigere diverse problemstillinger, også fungere som en langsigtet plan, der vil forhindre tilbagefald senere.

Behandlingen og vejen ud af dine rygsmerter er vidt forskellige, og det er derfor yderst vigtigt, at du får lokaliseret den helt rigtige årsag, så du får en holdbar løsning, og igen kan vende tilbage til det du gerne vil – UDEN gener.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Hvis dine rygsmerter har været der i mere en 14 dage er det som regel en god ide at søge behandling. Hvis du har smerter ned i balden eller baglåret samt følelsesforstyrrelse, bør du søge hjælp med det samme, også selv om der ikke er gået 14 dage.

Vi hjælper dig ud af dine rygsmerter?

Vores tilgang til genoptræning af ryggen er unik og vi hjælper hele tiden klienter med akutte og kroniske rygproblemer tilbage til den dagligdag de plejer at leve. Hvor du skal sætte ind for at få det mest optimale genoptræningsforløb er meget individuelt. Vores fokus er ikke kun at hjælpe dig med at blive smertefri, men også at hjælpe dig med at undgå evt. fremtidige problemstillinger så du ikke igen bliver sat tilbage!

ET AF DE MEST ERFARNE OG RESULTATSKABENDE TEAMS

Hos Move2Peak er vi et engageret team, der sætter en ære i at hjælpe vores klienter med at skabe unikke resultater inden for genoptræning af alle typer af skader, personlig træning, sports- performanceoptimering og generel sundhed. Vores styrke er vores brede viden, øje for detaljer og mangeårige erfaring – alt sammen noget, der er med til at sikrer dig det mest optimale forløb og dermed de bedste resultater.