Har du ondt i ryggen eller rygproblemer?

Er du blandt de mange, der har fået ondt i ryggen eller har smerter i ryggen og er træt af, at du ikke kan bevæge dig frit som før? Bare rolig.

Bare rolig. Langt de fleste rygproblemer kan behandles. Det altafgørende er dog, at du får behandlet årsagen og ikke kun symptomerne, så du kan være sikker på, at dine smerter i ryggen ikke vender tilbage igen.

INDIVIDUELT OG HELHEDSORIENTERET​

Vores tilgang til behandling af smerter i ryggen er unik og altid individuelt tilpasset. Vi sørger for at tage alle elementer med, som har indvirkning på den måde din ryg bliver belastet på.

Du vil straks kunne mærke når noget går i den rigtige retning med dine rygproblemer.

Vores styrke er vores brede viden, øje for detaljer, og mangeårige erfaring med genoptræning af rygsmerter, hvilket sikrer dig de bedste forudsætninger for at kunne vende tilbage til et liv uden gener.

Men før vi graver dybere ned i, hvorfor du har ondt i ryggen og hvordan du kommer af med smerterne, er det vigtigt at have en lille grundforståelse af, hvordan ryggen er sat sammen og fungerer.

Ryggens opbygning

Rygsøjlen er opbygget af i alt 24 ryghvirler (7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler) samt korsbenet. Mellem hver ryghvirvel findes der en discus, som har til formål at fungere som stødabsorbering samt sørge for, at der er afstand mellem de enkelte hvirvler, så de kan bevæge sig frit i forhold til hinanden.

På både forsiden, bagsiden og siden af ryghvirvlerne løber der ledbånd, som forbinder de enkelte ryghvirvler, og fungerer, som det man kalder for passive stabilisatorer. De skal altså sørge for, at hvirvlerne ikke forskubber sig ud over det normale i forhold til hinanden. I hver ryghvirvel findes der på bagsiden et hul, der er med til at danne den kanal, som rygmarven løber ned gennem. Mellem hver ryghvirvel løber der en nerve ud fra rygmarven (nerverod), som derfra løber videre ud og forsyner bl.a. muskler, led og huden.

Op langs bagsiden af rygsøjlen løber en stor gruppe af muskler, som sidder fast på forskellige hvirvler på kryds og tværs, som derved har en stor rolle i den fine styring af de enkelte hvirvler.

Din kropskerne giver stabilitet til ryggen (CORE)

Når du bevæger dig, er det vigtigt, at du har et godt fundament at arbejde ud fra. Dette sørger din ”CORE” muskulatur for. Din kerne er bygget op af 4 muskler:

  1. m. Diaphragma
  2. m. Transversus abdominus
  3. bækkenbundsmuskulaturen
  4. m. Multifidii.

Disse 4 muskler arbejder sammen og skaber i fællesskab stabilitet (og er rent faktisk aktive, hvis de fungerer optimalt, et splitsekund før du bevæger andre dele af kroppen, f.eks. ved et baghåndsslag i tennis, et golfsving eller et spark i fodbold). Hvis en eller flere af disse muskler ikke fungerer korrekt, vil der være nedsat stabilitet omkring ryggen og derfor også øget risiko for, at du enten får en overbelastningsskade eller akut skade. I fagsprog kalder man også ”CORE” muskulaturen for den indre enhed (”inner unit”). Det er vigtigt at forstå, at din ”CORE” har til formål at skabe stabilitet og ikke bevægelse. Til sammenligning kalder man de muskler, som skaber bevægelse (ikke stabilitet) omkring ryggen for den ydre enhed (”outer unit”), der bl.a. består af den lige og de skrå mavemuskler (der f.eks. er aktive når du skal op og sidde efter at have ligget ned).

Sådan påvirker din kropsholdning din funktion i ryggen!

Fra siden ligner din ryg et S, og når ryggen er i optimal stilling, skal der være et lændesvaj på 30 grader og en runding i den øverste del af ryggen på 30 grader. Når din ryg er i en optimal kropsholdning, har dine ryghvirvler størst frihed til at bevæge sig, og dine stabiliserende rygmuskler har optimale arbejdsforhold (især vigtigt når du er aktiv). Så snart man kommer uden for den optimale kropsholdning, kommer der et konstant ændret træk på de ledbånd, der ligger omkring rygsøjlen. Samtidigt får de muskler, der skal stabilisere ryggen, markant dårligere arbejdsforhold, da deres udgangsstilling ændres.

De typiske ændringer, der disponerer til smerter i ryggen, er ændret lændesvaj, hvor lænden permanent enten er for flad (under 30 graders kurve) eller svajet for stort (over 30 graders kurve). Når det sker, vil der være øget belastning på de muskler, som skal stabilisere ryghvirvlerne, hvilket medfører øget risiko for, at man får en overbelastningsskade, især efter aktivitet man ikke helt er vant til.

Når kroppen siger fra med smerter!

Smerter er kroppens måde at fortælle dig at der er brug for din opmærksomhed på et område. Når et område i kroppen bliver skadet / overbelastet dannes der inflammation. Dette er kroppens første helingsrespons. Inflammationen er der for at hjælpe kroppen og har en vigtigt funktion. Ofte får inflammation skylden for vores smerter og anbefalingen lyder typisk på smertestillindende (anti-inflammatorisk) i en periode. Som nævnt skal inflammationen være til stede når din krop beskadiges. Dette er en HELT NATURLIG del af din krops helingsevne. At hæmme inflammation med smertestillende (som. f.eks. Ipren eller Ibuprofen) giver derfor ingen mening. Det er ganske rigtigt at inflammation kan give smerte men det er langt fra sikkert at det er årsagen til din smerteoplevelse.

Inflammation er ofte kun en lille spiller i hele kroppens smertesystem. Vi har inflammation i kroppen hele tiden, da vi konstant er under nedbrydning og genopbygning. Men det betyder jo ikke ar du mærker smerter alle steder i kroppen hele tiden. Det er nemlig først når hjernen syntes at der er behov for din opmærksomhed, at den giver dig smertesignaler. Ofte sker det først hvis der ophobes tilstrækkeligt meget inflammation i et område (mere end kroppen kan håndtere), eller hvis din hjerne mener der er ”fare på færde” og du er ved at skade dig selv.

Det er altså i LANGT STØRRE GRAD dit nervesystem, der er afgørende for om du oplever smerter i ryggen eller ej. Hvis dit nervesystem IKKE tolker din krop som værende i fare, vil sandsynligheden for at du oplever smerter være minimal. Der findes masser af eksempler på personer som er fuldstændigt smertefri, MEN hvor deres scanningsbilleder viser mere eller mindre markante diskusprolabser. Det er altså IKKE KUN mekanikken, der afgør din smerteoplevelse.

Et oversensitivt  nervesystemet!

Af og til hænder det at nervesystemet kommer ud af balance og begynder at overreagere på de signaler, der sendes tilbage fra kroppens forskellige dele. I disse tilfælde kan der opstå diffuse smerter rundt om i kroppen og selv helt almindelige bevægelser kan blive smertefulde uden nogen egentligt mekanisk årsag bag. Der kan være mange årsager til at nervesystemet bliver oversensitivt, men heldigvis kan det hjælpes tilbage til normal funktion.

Husk at dine rygsmerter KUN er de symptomer du oplever og ikke årsagen bag symptomerne. Du kan sagtens have præcist samme symptomoplevelse som en anden person, mens årsagen kan komme fra helt forskellige steder.

De typiske problemstillinger i ryggen og hvorfor de kommer!

Segmental instabilitet (hold i ryggen/hekseskud/facetledssyndrom)

Den absolut hyppigste problemstilling omkring ryggen er det, man kalder for segmental instabilitet, i dagligdagssprog også kendt som hekseskud, hold i ryggen eller facetledssyndrom. Den primære årsag til den segmentale instabilitet er netop manglende stabilitet omkring de enkelte ryghvirvler. Stabilitet af ryggen og bevægelsen af de enkelte ryghvirvler skal skabes af en balance mellem følgende 4 områder:

  • Optimal kropsholdning: Når kropsholdningen er optimal, har de stabiliserende ledbånd og muskler langt bedre arbejdsforhold.
  • Korrekt funktion af din ”CORE” muskulatur: Når din ”CORE” ikke fungerer korrekt, er der nedsat stabilitet omkring lænden. Det typiske er, at man rent faktisk forsøger at bruge den ydre enhed til både at skabe stabilitet og bevægelse, hvilket ikke er særligt hensigtsmæssigt.
  • Korrekt funktion af de muskler, der ligger helt op at de enkelte ryghvirvler: Hvis de små muskler, der ligger tæt op af ryghvirvlerne, ikke styrer ryghvirvlerne korrekt, vil der være nedsat stabilitet og tendens til, at ryghvirvlerne bevæger sig skævt på hinanden.
  • Korrekt funktion af de muskelslynger, der spænder hen over overkroppen: Når du bevæger din krop, bruger du oftest flere dele på en gang. For at gøre dette mest effektivt bruger du flere muskler på en gang og i bestemte muskelkæder (f.eks. arbejder den store vingemuskel sammen med den store baldemuskel på den modsatte side af kroppen. Sammen skaber de stabilitet på kryds af ryggen). Når muskelslyngerne ikke fungerer korrekt, kan de ikke skabe samme stabilitet på tværs af kroppen, når du bevæger dig.

De klassiske symptomer ved segmental instabilitet kan du finde i tabellen nedenfor.

Placering af instabilitetKlassiske symptomer
NakkenNedsat bevægelighed i en eller flere retninger, samt kraftig eller jagende smerte ved bevægelse i yderstillinger. Der kan være ømhed i nakkens muskler. Smerterne kan både være meget lokale men også brede sig over et større område i nakken. Der kan være udstråling ud i skulderen og ned i den øverste del af overarmen.
Øvre del af ryggenNedsat bevægelighed især i bagoverbøjning og rotation af overkroppen med kraftigt eller jagende smerte ved bevægelse i yderstillinger. Der kan være smerte ved dyb vejrtrækning forårsaget af låsning af ribbenene.
LændenNedsat bevægelighed i en eller flere retninger og der er kraftig eller jagende smerter i yderstillinger. Smerten kan være lokalt omkring ryggen men også være over et større område omkring lænden. Der kan være udstråling ned i balden eller lidt op mod midten af ryggen.

Instabilitet eller låsning i bækkenleddene

I flere tilfælde med ondt i ryggen er det rent faktisk ikke ryggen, der er problemet men derimod bækkenleddene. Bækkenleddene er leddene mellem korsbenet og de to bækkenskåle. Selv om leddene kun kan bevæge sig ganske få grader, kan de godt forskubbe sig i en retning, så der kommer smerter i ryggen. Hvis den ene bækkenskål bevæger sig forover i forhold til korsbenet, ”åbner bækkenleddet op” og bliver ustabilt. Hvis bækkenskålen derimod bevæger sig bagover i forhold til korsbenet, ”lukkes bækkenleddet” og det bliver for låst. Det mærkelige er, at symptomerne rent faktisk ofte kommer i den modsatte side af det led, der enten er ustabilt eller låst. I visse tilfælde kan begge bækkenskåle være forskubbet, men i hver sin retning. Placeringen af symptomerne vil her variere fra person til person.

Den hyppigste årsag til, at bækkenleddene enten bliver ustabile eller låser, er dårlig styring af bækkenskålene og korsbenet, når du bevæger dig. For at dine bækkenskåle og dit korsben kan styre optimalt i forhold til hinanden, skal følgende områder være på plads:

  • Optimal kropsholdning: Når kropsholdningen er optimal, er dit korsben og dine bækkenskåle placeret korrekt i forhold til hinanden, når du står op. Du har derved et bedre udgangspunkt at bevæge dig ud fra. Det normale er, at bækkenskålene er tippet en anelse forover (5-7 grader hos mænd og 7-10 grader hos kvinder). I den normale stilling har de muskler, der styrer leddene også langt bedre arbejdsforhold (især når du er aktiv).
  • Korrekt funktion af din ”CORE” muskulatur: Den nederste del af din m. Transversus sidder på forkanten af dine hofteskåle og hjælper derfor med til at styre dem, når du bevæger dig. Det samme gælder for din bækkenbundsmuskulatur, der sidder fast på både korsbenet og bækkenskålene. Desuden skal din ”CORE” muskulatur sørge for, at ryggen er stabil, så de muskler, der krydser ryggen og påvirker bækkenet, kan fungere som de skal.
  • Tilpas smidighed og styrke af de muskler, der løber over hoften: Hvis de muskler, der løber over hoften, er for stramme, vil de have tendens til at trække bækkenet i en bestem retning. Et godt eksempel er m. Rectus Femoris (der er en del af den 4-hovedet knæstrækker – den forreste lårmuskel). Den starter oppe på forkanten af hofteskålen, og slutter under knæskallen sammen med de andre 3 muskler. Hvis denne muskel er for stram, vil den trække bækkenskålen forover, både når du hviler og er aktiv, hvilket kan medvirke til, at bækkenleddet bliver ustabilt. Det samme gælder hvis dine hasemuskler f.eks. ikke er stærke nok. En af hasemusklernes funktion er netop at hjælpe med at holde bækkenskålen i balance, når f.eks. m. Rectus Femoris og hoftebøjerne trækker den forover. Hvis hasemusklerne ikke er stærke nok, kan de ikke holde bækkenskålen tilbage, og den vil, som før, dreje forover og leddet bliver ustabilt.
  • Korrekt funktion af de muskelslynger, der spænder hen over bækkenleddene: Som nævnt ovenfor, har vi en skrå muskelslynge bag på kroppen (bestående af den store vingemuskel og den store baldemuskel på modsatte side). Denne slynge er meget vigtig for stabiliteten i dit bækkenled, når du bevæger dig og er fysisk aktiv. Denne slynge er blandt andet med til at sørge for, at kraften fra dine ben bliver ført korrekt op gennem kroppen til dine arme (eks. baghåndsslag i tennis).
  • Korrekt samarbejde mellem musklerne omkring bækkenleddene: Når du bevæger dig, skal dine muskler starte i en bestemt rækkefølge for at sikre, at du først skaber stabilitet og derefter bevægelse. For dine bækkenled gælder det bl.a., at den store baldemuskel skal starte et splitsekund før, du begynder at bruge dine baglår. Hvis du ikke starter med at skabe stabilitet før bevægelse, kan det resultere i, at bækkenskålene bliver trukket skævt.

De klassiske symptomer ved manglende stabilitet i bækkenleddene er smerter henover lænden, ofte kun (eller mere) i den ene side. De forværres/provokeres når man bukker sig både forover og bagover og kan godt føles lidt jagende. Der kan også være smerter ned i balden og ned i det ene baglår (både under aktivitet, men også når du ikke laver noget). Smerterne kommer dog meget sjældent længere ned end til knæet. Generne forværres som regel af aktivitet som f.eks. løb og havearbejde, og kan blive der, selv længe efter du er stoppet med aktiviteten.

Skoliose (strukturel vs. funktionel)

En ”normal” ryg ser helt lige ud, hvis man kigger på den bagfra. Har man en skoliose, vil ryggen derimod ligne et S set bagfra. Det vigtigte ved en skoliose er, at finde ud af om man har den fordi kroppen er bygget sådan (en strukturel skoliose), eller om den er kommet, fordi man har trukket ryggen skævt (funktionel skoliose – f.eks. gennem meget ensidigt arbejde). Det er heldigvis forholdsvis enkelt, at finde ud af hvilken type man har. Hvis ryggen retter sig op og bliver lige, når man bukker sig forover, er skoliosen (i langt de fleste tilfælde) funktionel. Hvis S´et derimod stadig er der, når man har bukket sig forover, er skoliosen (i langt de fleste tilfælde) strukturel.

Behandlingen af skoliosen vil variere en anelse alt afhængigt af, hvilken af de 2 former man har. For den funktionelle skoliose er det vigtigt, at man finder frem til hvad det er, der har trukket ryggen skævt og får det rettet gennem stræk, mobilisering og træning. Er skoliosen derimod strukturel handler det i større grad om, at sikre at ryggen har så god bevægefrihed som muligt og at de muskler, der arbejde omkring ryggen fungerer så godt som muligt. Det lyder umiddelbart ens, men spørgsmålet er om man kan rette skoliosen op eller ej.

En skoliose er ikke altid symptomgivende. De typiske symptomer er muskelømhed, triggerpunkter langs ryggen og oplevelse af ustabilitet omkring bestemte områder.

Discus degeneration og discusprolaps

Mellem samtlige af dine ryghvirvler ligger der en discus. Denne discus er opbygget af en geleagtigt kerne (nucleus pulposus), der er omringet en fibrøs ring (annulus fibrosus). Discus degeneration opstår, når discen ikke bliver næret ordentligt og ringen bliver mindre fleksibel. Når ringen bliver mindre fleksibel, kan der ske det, at kernen (hvis den bliver skubbet bagud mod rygmarven) begynder at bryde igennem de indre lag i ringen. Når det sker, er der opstået en discusprolaps. Symptomerne begynder at opstå, når gelekernen er vandret så meget bagud, at den enten begynder at trykke på selve rygmarven eller skråt bagud mod en af nerverødderne (der kan altså godt være discussymptomer, selvom alle ringens lag er intakte). Lidt afhængigt af hvor slemt discen er beskadiget, inddeler man en discusprolaps i 3 kategorier:

  • Discus protrusion: Gelekernen er skubbet bagud mod rygmarven eller nerverødderne, men alle lagene i ringen omkring gelekernen er intakt.
  • Egentlig prolaps: Gelekernen er skubbet bagud mod rygmarven eller nerverødderne, og dele af ringens lag er brudt.
  • Fri prolaps: Gelekernen er skubbet ud mod rygmarven eller nerverødderne, og den er brudt igennem hele ringen.

Trykket på rygmarven eller nerveroden kan medføre 2 forskellige typer af symptomer, der ofte forekommer samtidigt i større eller mindre grad:

  • Forstyrrelser i de signaler som nerven modtager fra armene eller benene. Dette kan føles som smerter i arme eller ben, nedsat følelse på huden, nedsat følelse af varme og kulde.
  • Forstyrrelse af de signaler som nerven sender ud til musklerne. Dette vil opleves som nedsat kraft i armene eller benene.
    Placeringen og intensiteten af ovenstående symptomer vil afhænge af, hvilken discus prolapsen er i, samt hvilken af de 3 katergorier discusprolapsen falder ind under.

Der er som regel flere årsager til, at man får en discusprolaps. Følgende er blandt de væsentligste årsager til, at der opstår en discusprolaps:

  • Optimal kropsholdning: Når kropsholdningen er optimal, er vægten ligeligt fordelt på dine disce størstedelen af tiden. Hos de fleste med discusprolaps vil man se, at lænden er blevet for flad. Når lænden bliver flad skubbes kernen nemlig bagud, hvor den begynder at trykke på ringen i discen. Har man holdningsmæssigt set en flad lænd vil kernen derfor presse på ringen størstedelen af tiden. Desuden vil presset på ringen blive langt større, når man bevæger sig og f.eks. løfter ting, hvis lænden allerede er flad, hvilket øger risikoen for en discusprolaps.
  • Korrekt funktion af din ”CORE” muskulatur: Din ”CORE” skal sørge for, at dine ryghvirvler bliver holdt stabilt i forhold til hinanden, når du bevæger dig. Hvis dine ryghvirvler bevæger sig skævt i forhold til hinanden (især når du løfter ting), ændres presset på ringen voldsomt, hvilket kan medvirke til at ringens forskellige lag kan briste.
  • Optimal næring af din disc: Discen består primært af væske og fibre. I modsætning til mange andre strukturer indeholder discen ikke blodkar. Den er derfor nødt til at få næringsstoffer på en anden måde. Dette gør discen på samme måde som en svamp, hvor der pumpes noget væske ud med affaldsstoffer, når discen presses sammen (sker i løbet af dagen og ved belastning), og suges væske med næringsstoffer ind, når discen udvider sig (sker i løbet af natten eller når du hviler dig). Det er derfor super vigtigt, at man er aktiv i løbet af dagen da dette hjælper med til at forbedre pumpebevægelsen. Er man i en situation hvor man sidder ned mange timer om dagen, har man derfor øget risiko for at få en discusprolaps, og det kan derfor godt betale sig at rejse sig ofte og få bevæget kroppen igennem.
  • Vedligeholdelse af optimal væskebalance: Det absolut vigtigste for din krop er, at sikre at alle dine organer og din hjerne fungerer optimalt. Din væskebalance har stor betydning for funktionen af dine organer. Hvis du er dehydreret, vil kroppen derfor begynde at lede efter væske andre steder i kroppen. Dette betyder, at din krop bl.a. begynder at trække væske væk fra discen. Når det sker, bliver ringen mindre fleksibel og lettere at bryde igennem for gelekernen. Optimal væskebalance er derfor ekstremt vigtigt i forbindelse med at undgå en discusprolaps, og for at heling af discen kan ske så hurtigt som muligt.

De klassiske symptomer ved discusprolaps kan du finde i tabellen nedenfor:

Placering af discus prolapsKlassiske symptomer
Discusprolaps i lændenVed prolaps i lænden (ca. 95 % af discusprolaps tilfældene er i lænden) kan der være smerter i selve lænden og med udstråling til den ene eller begge balder og evt. hele vejen ned i benet ned til foden. Smerterne forværres af foroverbøjning, af at sidde i længere tid, og evt. ved sidebøjning af ryggen og rotation. Symptomerne er oftest mest udtalt om morgenen.
Discusprolaps i nakkenVed prolaps i nakken (ca. 5 %) kan der være smerter lokalt og med udstråling ud til den ene eller begge skuldre og evt. hele vejen ned af armen og ud i fingrene. Smerterne forværres af bevægelser med hovedet forover og evt. af rotation af hovedet og sidebøjning. Symptomerne kan være mere udtalt om morgenen.

Andre problemstillinger i ryggen og tilhørende symptomer

Nedenfor kan du finde en oversigt over andre, men mindre typiske problemstillinger, der kan give smerter i ryggen.

ProblemSmerteplacering og symptomer
TriggerpunkterTriggerpunkter er bestemte punkter i muskulaturen, som kan give smerter andre steder i kroppen. De muskler, der typisk giver smerter i ryggen og nakken er m. trapezius, m. erector spinae, m. quadratus lumborum og m. gluteus Maximus. Oftest er triggerpunkter dog et symptom på muskler, der overbelastes. Løsningen er at finde og behandle årsagen til den uhensigtsmæssige belastning.
Stramhed i bindevævetSymptomerne kan variere meget fra person til person alt afhængigt, hvor bindevævet er stramt. Symptomerne opstår fordi et stramt bindevæv vil trække kroppen ud af balance og derved belaste både led, sener og muskler uhensigtsmæssigt. Der er typisk smerter ved bevægelse i yderstillinger, og der kan både være smerter lokalt eller i et større område.
Spinal stenose (en forsnævring af det rum hvor nerverødderne kommer ud gennem)Stenosen er oftest placeret i den nederste del af nakken eller i lænden. De typiske symptomer fra nakken er bevægeindskrænkning evt. med smerter ud i skuldrene og udstråling ned i armen, og evt. helt ned i hånden. Symptomerne forværres ofte af bagudbøjning eller sidebøjning af nakken til samme side som symptomerne. Symptomerne bedres ofte ved foroverbøjning af nakken, træk i nakken og sidebøjning til modsatte side af symptomerne. De typiske symptomer fra lænden er bevægeindskrænkning evt. med smerter ned i balderne og videre ned i benene evt. helt ned i fødderne. Symptomerne forværres ofte af bagudbøjning eller sidebøjning til samme side som symptomerne. Symptomerne bedres ofte ved foroverbøjning og sidebøjning væk fra symptomsiden.
Organ dysfunktionHvert organ får sine nerver fra rygraden, hvor musklerne også får deres nerver fra. Hvis et organ ikke fungerer optimalt, kan hjernen derfor mistolke signalerne fra organet og derved registrere smerte som om den kommer fra muskulaturen. Det kan derfor føles som kraftig muskelømhed i afgrænsede områder. Af samme årsag kan hjernen ”slukke” for den muskulatur, som får nerver fra samme område som organet. I visse tilfælde går det ud over de stabiliserende muskler, og der kan derfor opstå ”klinisk instabilitet” på baggrund af nedsat organfunktion (f.eks. ved problemer med fordøjelsessystemet).

Slut med have ondt i ryggen!

Når du skal af med dine smerter i ryggen er det vigtigt, at du får styr på den præcise årsag (præcise årsager) til, at problemet er opstået. Det er derfor vigtigt at sikre, at din behandler kan hjælpe dig med følgende:

  • Finde hovedårsagen til du har ondt i ryggen (alle hovedårsager, hvis der er flere).
  • Lave uddybende tests omkring din kropsholdning, især omkring ryggen og bækkenet.
  • Hjælpe dig med at genskabe funktionen af samtlige muskler omkring ryggen, der ikke fungerer korrekt.
  • Finde evt. andre supplerende faktorer, som har indflydelse på dine smerter i ryggen.
  • Teste om du har direkte skader på nogle af ryggens strukturer, hvis din skade er opstået akut.
  • Give dig den rigtige vejledning og behandling i forhold til den årsag der er fundet.
  • Lave træningsprogrammer af højeste kvalitet så du er sikker på, at de rigtige muskler bliver stimuleret på den rigtige måde. Dette er vigtigt, da dine muskler skal stimuleres på forskellige måder alt afhængig af, hvilken funktion musklen har i kroppen. Et individuel designet træningsprogram vil ud over at korrigere diverse problemstillinger, også fungere som en langsigtet plan, der vil forhindre tilbagefald senere.

Behandlingen og vejen ud af dine rygsmerter er vidt forskellige, og det er derfor yderst vigtigt, at du får lokaliseret den helt rigtige årsag, så du får en holdbar løsning, og igen kan vende tilbage til det du gerne vil – UDEN gener.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Hvis dine rygsmerter har været der i mere en 14 dage er det som regel en god ide at søge behandling. Hvis du har smerter ned i balden eller baglåret samt følelsesforstyrrelse, bør du søge hjælp med det samme, også selv om der ikke er gået 14 dage.

Vi hjælper dig ud af dine rygsmerter?

Vores tilgang til genoptræning af ryggen er unik og vi hjælper hele tiden klienter med akutte og kroniske rygproblemer tilbage til den dagligdag de plejer at leve. Hvor du skal sætte ind for at få det mest optimale genoptræningsforløb er meget individuelt. Vores fokus er ikke kun at hjælpe dig med at blive smertefri, men også at hjælpe dig med at undgå evt. fremtidige problemstillinger så du ikke igen bliver sat tilbage!

ET AF DE MEST ERFARNE OG RESULTATSKABENDE TEAMS

Hos Move2Peak er vi et engageret team, der sætter en ære i at hjælpe vores klienter med at skabe unikke resultater inden for genoptræning af alle typer af skader, personlig træning, sports- performanceoptimering og generel sundhed. Vores styrke er vores brede viden, øje for detaljer og mangeårige erfaring – alt sammen noget, der er med til at sikrer dig det mest optimale forløb og dermed de bedste resultater.

MOVE2PEAK
FREDERIKSBERG

Relaterede artikler

Vejen tilbage efter din meniskskade

Er du en af de uheldige, der er blevet ramt af en beskadiget menisk? Vejen tilbage kan for mange virke lettere uoverskuelig bl.a. med spørgsmål om hvordan du opnår den bedste meniskskade genoptræning eller hvorvidt du skal vælge en meniskskade operation eller ej!

Læs mere »

Send en besked til os med dine spørgsmål og så vender vi tilbage på mail eller telefon!

[contact-form-7 id="4" title="Contact form 1"]