Problemer med springerknæ? Stop symptombehandling og få styr på årsagen!.
Er du en af de mange, der har fået et springerknæ (også kendt som jumpers knee eller betændelse af knæskalsssenen) så vær ikke fortvivlet. Du kan sagtens komme af med dine smerter igen. Det der kræves er, at du finder den præcise årsag til at overbelastningsskaden er kommet!
ER DU I TVIVL OM VI ER DE RIGTIGE TIL AT HJÆLPE DIG?
Knæet er et af de led, der oftest rammes af skader!
Inden vi graver dybere ned i de forskellige årsager til springerknæ, er det vigtigt at have en lille grundforståelse af, hvordan knæet fungerer og hvad et springerknæ er, samt hvorfor smerterne kommer!
Knæet er et udsat led når det kommer til skader – især overbelastningsskader. Årsagen til dette er at knæene påvirkes ekstremt meget af funktionen i både dine fødder og hofter. Man kan kalde knæet for mellemleddet mellem fødderne og hoften. Hvis f.eks. hoften og/eller foden ikke har fri bevægelighed, kan det ofte gå ud over knæet, idet dette vil blive vredet uhensigtsmæssigt når du bevæger dig, og især hvis du dyrker sport.
På forsiden af låret ligger den store lårmuskel (m. Quadriceps), der yderligere kan inddeles i 4 mindre muskler som starter fortil på både lårbensknoglen og hofteskålen. Disse 4 muskeldele samler sig lige ned over knæskallen i et senebånd (patellasenen), som forsætter direkte ned og fæstner øverst på forsiden af skinnebenet. Det er patellasenen som er irriteret, når du har springerknæ.
På ydersiden lige under knæleddet findes et mindre led (mellem skinneben og lægbenet). Dette kan være et ekstremt vigtigt led ved behandling af springerknæ, fordi nogle af de muskler som er med til at stabilisere knæet, har direkte forbindelse til denne lægbensknogle. Desuden er denne knogle involveret i en muskel-knogleslynge ned til foden, hvilket gør at problemer i foden kan forplante sig som springknæ.
På ydersiden af låret ligger et stort senebånd (tractus iliotibialis). Senebåndet starter oppe fra hoften, hvor det både er en del af en lille muskel på forsiden af hoften (m. Tensor Fascie Latae) samt en del af den store baldemuskel (m. Gluteus maximus) og slutter nede på ydersiden af knæet hvor det sidder fast på underbenets to knogler. Fordi senebåndet starter fra hoften, er hoften et fokusområde, for at du opnår en succesfuld behandling af dit springerknæ / jumpers knee. Hvis senebåndet er for stramt, kan det skabe en rotation af hele underbenet, som så medfører en ændret belastning på knæsskalssenen.
Hvad er et springerknæ egentligt?
Selve springerknæet / jumpers knee er defineret som en overbelastningsskade af knæskalssenen. Smerterne er ofte meget lokalt placeret lige under knæskallen.
Springerknæet / jumpers knee opstår når der sker en ændring i normal belastning (f.eks. opstart på træning eller ændring i træningsbelastning). I langt de fleste tilfælde skal årsagen til springerknæet også findes i muskelkoordinationen omkring knæet samt sporingen af både underben og knæskallen, når du bevæger dig.
De klassiske symptomerne ved springerknæ/patellatendinitis er:
- Smerter i knæskalssenen, lokaliseret i området lige under knæskallen.
- Der kan være en følelse morgenstivhed af senen.
- Der er sjældent smerter i hvile.
- Smerterne forværres af aktivitet, især hvor der er dybe knæbøjninger og hop involveret.
For at kunne behandle springerknæet / jumpers knee effektivt, er det vigtigt at kunne udelukke andre problematikker omkring knæet, så man er sikker på at behandlingen er rettet mod det rigtige problem.
Når din krop siger fra med smerter og du oplever springerknæ / jumpers knee!
Smerter er kort fortalt din krops måde at fortælle dig at der er et område der bliver belastet uhensigtsmæssigt og at der er brug for din opmærksomhed på dette område.
Når en muskel eller sene udsættes for uhensigtsmæssigt belastning, opstår der små mikroskopiske skader i muskel- og/eller senevævet. Som en naturlig del af helingsprocessen opstår der en betændelsestilstand, som er med til at hjælpe området med at hele op igen.
Ofte får inflammation / betændelsen skylden for vores smerter og anbefalingen lyder typisk på smertestillindende (anti-inflammatorisk) i en periode.
Som nævnt skal inflammationen være til stede når din krop beskadiges. Dette er en HELT NATURLIG del af din krops helingsevne. At hæmme inflammation med smertestillende (som. f.eks. Ipren eller Ibuprofen) giver derfor ingen mening. Det er ganske rigtigt at inflammation kan have en medvirkende del af din smerteoplevelse men det er IKKE ÅRSAGEN!
Vi ved fra videnskaben at smerter er en oplevelse, der udelukkende foregår i hjernen. Det betyder dog ikke at dine smerter ikke er virkelige eller at der ikke er noget galt med dit knæ! Din smerteoplevelse er ALTID virkelig for dig. Dine knæsmerter skal ses som en forsvarsmekanisme fra din hjerne, der gerne vil have dig til at være opmærksom på et specifikt område.
Om du oplever smerter, afhænger af to ting:
- Input/information til dit smertesystem (internt, bl.a. fra dine led, sener, muskler, og eksternt bl.a. gennem dit syn, hørelse og følesans)
- Hvilke ”briller” din hjerne bruger til tolke den information den får.
Smerter er bestemt ikke en rar oplevelse men det er en ”positiv” oplevelse, der hjælper dig med at blive opmærksom, så du kan tage handling og ”fikse” problemet.
Dit nervesystem får hele tiden information om mængden af betændelse i din knæskalssene også selvom du ikke oplever smerter. På et eller andet tidspunkt når betændelse en grænse som så kan medvirke til at dit smertesystem siger fra. Set på udefra er det en ret smart indretning som hjælper dig med at spotte når specifikke områder belastet mere end de er designet til. Det er dog stadig ikke betændelse, der er årsagen til dine smerter. Den er blot med til at stimulere dit smertesystem.
Ud over mængden af inflammation holder dit nervesystem hele tiden øje med hvordan belastningen af på dine strukturer i knæet. Der kan sagtens være en smerteoplevelse UDEN at der er synlig ophobning af inflammation. Hvis dit nervesystem oplever at der er ekstra belastning på din knæskalssene – evt. på grund af mekaniske ændringer omkring knæet – vil du også kunne opleve springerknæ.
Det handler altså i langt højere grad om at finde frem til HVORFOR der er en konstant uhensigtsmæssig belastning på din knæskalssenen!
Et oversensitivt nervesystemet!
Af og til hænder det at nervesystemet kommer ud af balance og begynder at overreagere på de signaler, der sendes tilbage fra kroppens forskellige dele. I disse tilfælde kan der opstå diffuse smerter rundt om i kroppen og selv helt almindelige bevægelser kan blive smertefulde uden nogen egentligt mekanisk årsag bag. Der kan være mange årsager til at nervesystemet bliver oversensitivt, men heldigvis kan det hjælpes tilbage til normal funktion.
Husk at “Springerknæ” KUN er den samlede betegnelse for et symptombillede og ikke årsagen bag symptomerne. Du kan sagtens have præcist samme symptomoplevelse som en anden person, mens årsagen kan komme fra helt forskellige steder.
Vejen ud af dine knæsmerter!
Nu hvor du ved mere om smerter, bliver det klart, at vejen ud af dine smerter i langt større grad handler om at:
- at ændre inputtet til dit smertesystem bl.a. ved:at fjerne årsagen til at senebåndet bliver overbelastet så der ikke ophobes betændelse
- at ændre den information nervesystemet modtager fra bl.a. dine led, musker og sener, f.eks. gennem opbygning af bedre stabilitet, mobilitet og bevægemønstre.
- ændre den måde dit smertesystem, tolker det der foregår. f.eks ved:at lære det, at det er OK et belaste knæet – også når det er skæve vrid – og generelt at dæmpe overaktiviteten, så der skal mere til før “alarmklokkerne ringer”. Dette kan gøres gennem smerte- og bevægelses coaching
ER DU I TVIVL OM VI ER DE RIGTIGE TIL AT HJÆLPE DIG?
Man kan ikke kun kigge isoleret på knæleddet eller knsæskalssenen, hvis springerknæet / jumpers knee skal behandles effektivt!
Som en vigtig del i genoptræningen af overbelastningsskader af patellasenen er det vigtigt, at alle dele der har den mindste påvirkning på senen eller som skaber en ændret belastning på knæet undersøges.
Som et klassisk eksempel kan nævnes, at stramhed af en af baglårets fire muskeldele kan forårsage en rotation af underbenet enten udad eller indad. Når dette sker kommer der et uhensigtsmæssigt skævt træk i quadricepssenen og senen bliver overbelastet.
Et andet eksempel af manglende stabilitet i foden er, hvis foden ikke kan stabilisere korrekt når du f.eks. løber eller hopper, og der vil ske et skævt vrid af foden. Fordi disse vrid forplanter sig videre op igennem kroppen, vil dette vrid også påvirke knæet, hvilket kan resultere i springerknæ.
Sådan slipper du af med knæsmerterne!
Når det handler om behandling af et springerknæ/patellatendinits, er det vigtigt at forstå at årsagen sjældent er den samme fra person til person, selvom de oplever præcist samme symptomer. Der vil altid være en individuel tilgang for at gøre behandlingsforløbet bedst muligt.
Blandt de mange årsager til springerknæ / jumpers knee kan nævnes:
| Mulig årsag | Hvor |
|---|---|
| Nedsat bevægelighed | Hoften, foden, leddet mellem skinneben og lægben, bækken, lænderyg |
| Nedsat muskel- eller muskelfiberfunktion | Samtlige af knæets, fodens og hoftens muskler samt muskler involveret i muskelslynger rundt i resten af kroppen. |
| Nedsat eller manglende stabilitet | Fod, knæ, hofte, core. |
| Stramt bindevæv | Lokalt omkring knæet og låret, omkring foden eller hoften og bækkenet. |
| Muskulær stramhed | Ofte omkring hoften og knæet. |
| Uvante belastninger | Ændring i træningsintensitet og/eller træningsmiljø (f.eks. underlag). |
| Nervestramhed | Lokalt eller i de kæder som nerverne strækker sig i gennem kroppen, der kan forårsage ændring den måde du bevæger kroppen på. |
| Arvæv | Oftest lokalt omkring knæet (fra tidligere operationer) eller over strukturer som har indflydelse på knæet (fod/hofte). |
Ovenstående er blot eksempler på de mange årsager, der kan være til at du har fået et springerknæ / jumpers knee. Behandlingen og vejen ud af smerterne er vidt forskellige, og det er derfor vigtigt at du får lokaliseret den helt rigtige årsag, så du får en holdbar løsning og igen kan vende tilbage til det du gerne vil – uden gener.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis dine springerknæ symptomer ikke aftager af sig selv i løbet af 2-3 uger er det en god ide at søge hjælp da det så tyder på at din krop har brug for et skub for at kunne genskabe et optimalt bevægemønster og give slip på smerten.
Har du brug for hjælp til at endelig at få styr på dit springerknæ?
Vores tilgang til behandling af springerknæ er unik og vi hjælper hele tiden klienter med akutte og kroniske knæproblematikker tilbage til deres foretrukne sport/aktivet. Hvor du skal sætte ind for at få det mest optimale genoptræningsforløb er meget individuelt men det er her vi kan hjælpe.
Vores fokus er dog ikke kun at hjælpe dig med at blive smertefri, men også at hjælpe dig med at undgå evt. fremtidige problemstillinger så du ikke igen bliver sat tilbage!
MOVE2PEAK
FREDERIKSBERG
- Årsagsfokuseret fysioterapi
- Løbestilscoaching
- Genoptræning efter sportsskader
- Åndedrætstræning
